Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Svarteper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
„Ja det kommer der av ikke at kjende det
vaaben man er forsynet med," siger han.
„Mange tak, hr. sersjant," siger jeg. „Jeg vil
komme til Dem naar der er noget mere jeg skal
ha rede paa."
„Nei tak," siger han. „Hold pudsestokken borte
fra bolten der, eller ogsaa gaar det galt."
Jeg gik utenfor, og jeg kunde ha danset av fryd
over at det laget sig saa straalende. „De lader
vel min rifle, mens jeg er borte," tænker jeg, og
saa gik jeg tilbake til marketenteriet for at gi dem
al den tid de trængte.
Marketenteriet var fuldt av folk henimot
kveldstid. Jeg lot som jeg var drabelig fuld, og en efter
en kom alle folkene fra min stue ind med Vulmea.
Jeg pigget mig avgaarde og gik ustøt og tungt,
men ikke saa ustøt og tungt at jeg kunde blit
anholdt for det. Det stemte paa et haar; i min
patrontaske manglet en patron, som laa lunt og godt
inde i riflen. Jeg var kokende sint paa dem, og
jeg slet kulen ut av patronen med tænderne saa
fort som jeg kunde, for jeg var alene paa stuen.
Saa tok jeg en støvle og pudsestokken og slog
bolten væk under slutstykket. Det var den rene
musik for mig da bolten rullet ned paa gulvet. Jeg
puttet den i lommen og klinte noget lort ind i
hullet efter den og la slutstykket paa plads. „Jeg
tænker det gjør det, Vulmea," siger jeg og lægger
mig rolig paa sengen. „Kom bare og sæt dere
paa mig, hele hurven; jeg skal ta dere i favn som
de værste sataner der nogengang har snytt sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
