Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Svarteper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
fra galgen." Jeg hadde ikke nogen medlidenhet
med Vulmea. Hans øie eller hans liv — det var
mig like fett.
I skumringen kom de tilbake alle tolv, og
drukket hadde de alle. Jeg laa paa sengen og lot som
om jeg sov. En av dem gik ut paa verandaen.
Da han plystret, begyndte de alle at støve omkring
paa stuen, og de bar sig som de var gale. Men
jeg haaber at jeg aldrig mer skal faa høre folk le,
slik som de lo og skrek i vilden sky. De var
som gale sjakaler.
„Hold op med det forbandede leven," siger
O’Hara utenfor i mørket, og bums, gaar lampen i
gulvet. Jeg kunde høre O’Hara komme løpende
og min bøsse klirre paa stativet og mændene puste
tungt, da de stillet sig rundt min seng. Jeg kunde
se O’Hara i lyset av verandalampen, og saa hørte
jeg smeldet av min rifle. Hun graat høit, stakkars
liten, for der blev faret ilde med hende. I næste
nu holder fem mand mig nede. „Ta det med ro,"
siger jeg. „Hvad skal alt dette være til?"
Saa opløftet Vulmea nede paa gulvet et hyl,
du kunde høre fra den ene ende av garnisonen
til den anden. „Jeg er død; jeg er dræpt; jeg er
blind!" siger han. „Alle helgener være min
syndige sjæl naadig! Send bud paa pater Constant
og la mig dø renset!" Men jeg visste at han ikke
var saa død som jeg kunde ha ønsket.
O’Hara griper lampen i verandaen, like stø paa
haanden som nogensinde. „Hvad er dette for nogen
forbandede slyngelstreker?" siger han og lar lyset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
