Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvorledes Mulvaney fik Dina Shadd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
jeg. „Mener De det?" siger gamle mutter Shadd
og skottet bort paa mig akkurat, som en høne
skotter bort paa høken, naar kyllingerne løper frit
omkring. „Prøv mig, skal De se," siger jeg.
Dermed trak jeg hanskerne paa, drak ut teen og gik
ut av huset saa strunk som paa generalparade, for
jeg visste godt at Dina Shadd hadde sine øine i
ryggen paa mig fra kjøkkenvinduet. Det var
saa-gu den eneste gang jeg har sørget over at jeg ikke
stod i kavalleriet, saa jeg kunde hat klingende sporer.
Jeg gik mig en tur for at tænke mig om, og
jeg tænkte ubegripelig meget, men altid endte det
med den jentungen i blaaprikket kjole med blaa
øine med funker i. Saa holdt jeg mig borte fra
marketenteriet og holdt mig til de gifte folks
kvarter eller i nærheten der, om jeg kanske skulde
træffe Dina. Om jeg traf hende? Aark du slette
tid, det gjorde jeg; med en klump i halsen saa
stor som ranselen min og med hjertet hamrende
som en grovsmedslægge. Det var „Goddag, frøken
Dina," og „God dag, hr. korporal," i en fjorten
dages tid, og jeg kunde ikke komme et fankerens
skridt videre, for jeg hadde slik respekt for den
jenten at jeg kunde knækket av mellem to fingre."
Her rystet jeg av latter ved mindet om Dina
Shadds kjæmpeskikkelse, da hun rakte mig skjorten.
„Le bare De," gryntet Mulvaney; „men det
er sandt hvad jeg siger, og det er Dem som tar
feil. Dina var en pike som ikke nogen hertuginde
kunde været myndig imot i de dage. En
blom-sterhaand og fot saa let som luft og øine som den
9 — Kipling: I dronningens klær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
