Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvorledes Mulvaney fik Dina Shadd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
levende morgensol hadde hun som er min hustru
idag — gamle Dina, og aldrig noget andet end
Dina Shadd for mig.
Det var da jeg hadde drevet paa slik i tre
uker og altid var holdt paa avstand og aldrig hadde
hat nogen fremgang uten gjennem øinene, at en
liten tamburgut lo mig op i ansigtet da jeg gav
ham en liten advarsel mot at løpe grassat over hele
byen med en stump av bandoléret. „Det er ikke
bare mig som ikke holder mig til brakken," siger
han. Saa tok jeg ham bak i nakken — jeg kom
saa let til at faa hjertebanken i de dage, skjønner
De — og „Frem med det," siger jeg, „eller jeg
skal knække hvert bidige ben i kroppen paa dig."
„Snak til Dempsey," siger han og hyler. „Dempsey
hvem?" siger jeg, „din uvaskete satans rakker."
—- „Av de stubhalete dragoner," siger han. „Han
har fulgt hende hjem fra hendes tante i byen fire
ganger i de sidste fjorten dage." — „Barn," siger jeg
og lar ham løpe, „din tunge er sterkere end din krop.
Pig av! Det gjør mig ondt at jeg gav dig juling."
Og saa gik jeg fire veier paa én gang paa jagt
efter Dempsey. Jeg var gal i hodet, naar jeg tænkte
paa at jeg, som var en støver blandt kvindfolk, skulde
bli stukket ut av et bollefjæs av et fæ av en
kaval-lerist som ikke kunde sitte paa en kuffert. Jeg
fandt ham snart — stubhalerne hadde sit kvarter
like ved os — og en blekfet, fremtung søn av et
mulæsel var nan med sine messingsporer og sit
brystharnisk og sit dit og dat. Men han var en
modig maur. „Aa, hør her, Dempsey," siger jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
