Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
fuld lyser ned til os fra Himmelen og forener denne og lorden
og farver Himmelens Skyer med glodende Purpur; dog sinder dette
kuns da Sted, nåar den nederste ’Del af Horisonten er styfri og klar.
Solen er i Finmarken, i det midterste Strsg af samme, omtrent
under 70" Bredde, om Sommeren, noget over 2 Maaneder — 9 Uger —
bestandig over Horisonten, og ved Midvinterstid omtrent ligesaa lenge
bestandig under Horisonten. Selv ide korteste Dage har man dog i
nogle Timer saa meget Dagslys, som er tilstrekkeligt for Almues
manden til at foretage sine vanlige Sysler under aaben Himmel.
Ved klart Veir kan man ved Middagstid se at lese i Vinduet. Paa
et Sted, hvor Udsigten er’ fri, kan man, i Begyndelsen af Januar,
ved klart Veir allerede om Morgenen Klokken 8 se et svagt Dagstjer
i Vsten, og siden med Vinene forfolge Solens Gang under Horison
ten; og sidst i Januar, henimod den Tid, da den igjen hever sig
over Horisonten, betegner en hoi og luende Pyramide dens Opholds
sted, ligesom man ogsaa i nogen Afstand til begge Sider, stundom kan
see to andre lignende, dog mindre og svagere Ildstotter. Nogle Dage
senere viser Solen selv sin Skive i majestetisk Glands, og synes for
dem, der lenge have savnet den, stjonnere og herligere, end nogen
sinde for.
Ja, Solens Tilbagekomst er hoist oplivende, og hilses med Glede.
Nesten otte Maaneder af Aaret hviler Snedektet over denne Del af
Landet; imidlertid har ogsaa her Naturen sin Ande. Med Velbehag
dveler Oiet paa mangt et smilende Stovparti i det Indre af Fjor
dene og langs Elvene. Fjeldene frembyde alt imcllem et malerisk
Skue; ogsaa Finmarken har sin Flora, sin Blomsterverden; Indsoer
og brusende Elve oplive Landstadet, og Vrkenens hsitidelige Stilhed
og Vde gjor et dybt, alvorligt,, men aldeles intet übehageligt Indtryk
paa Sindet.
Jeg havde nu veret 2V2 Aar i Finmarken, og det Bekjendtstab/
som mine mange Neiser havde givet mig til Finnerne, overbeviste mig
om, at skulde Nogen kunde haabe, at bidrage til deres Gjenfodelse og
Opreisning som Kristne, som Mennesker og som Borgere, saa maatte
en Saadan ikke indstrenke sig til at virte som Prest i et enkelt, be
stemt Prestegjeld, men som omreisende Missionair iblandt dette Folk,
som jo vistnot ikke var hedensk i Ordets almindcligste Forstand, hvilket
tilstrekkeligen er godtgjort af hvad som allerede er anfort, og som
endmere vil fremlyse i det Folgcnde, men hvis udstratte Landstretnin
ger i en Rekke af Aar, af Mangel paa Lerere, havde ligget aande
ligen ode, og hvis Bopele og Levemaade gjorde en omvandrende Pre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
