- Project Runeberg -  Dagbok over mine Missionsreiser i Finmarken /
66

(1860) [MARC] Author: Niels Vibe Stockfleth
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

66
Flere hundrede sees paa engang at sette afsted i Gallop, for strår
igjen at standses. Nogle loste deres hornede Hoveder og se sig om,
andre bsie derrs Hoveder under Gangen for at ede Sne eller Mose,
andre legge sig endog ned, for i neste Dieblit at jages op igjen.
Flere hundrede vandre ganske rolig, men ogsaa disse Hobe oplsse sig
og adspredes; Hyrdernes Raaben og Hundenes Gjoen bliver efter
haanden mere og mere hsrbar. Saaledes nermer sig Hjorden lang
somt og af en imponerende Karakter. Rnndt omkring paa Udtanterne
streife altid dels enkelte Ren, dels ftsrre og mindre Flotte, i modvil
lig Overgivenhed, men drevne tilbage af Hundene styrte de sig ind i
Hovedtolonnen og udbrede der for nogle Oieblitte Forvirring. Naar
disse Tnsinder da omsider have leiret sig og ere komne til Rolighed
omkring Teltet, dels staaende, dels liggende, saa hersker der dog uaf
brudt en livlig Bevegelse; thi Renen kan vel vere stille, nåar den
ligger, men ikke nåar den staar.
Inde iblandt Dyrene gik Per Banners tvende Ssnner med Ren
styngerne, fulgte af Ssstrene, som havde Tommer i Henderne. Da
de faa Ren vare fangede, som jeg behsvede, blev der spendt for, thi
Per Banners Kone samt ogsaa hans tvende Ssnner, vilde hverken
vide af nogen Bon eller af nogen Gudstjeneste i deres Telt. Per
var selv en gudfrygtig, godmodig og retstaffen Mand, som misbilligede
sin Kones og sine Ssnners Ferd, men han havde ikke Kraft nok til at
holde dem i Ave. Konen var gjerrig og ugudelig, Ssnnerne vilde og
uregjerlige. Efter en Del Aars Forlob blev hun dog tilsidst bsiet,
bodferdig og ssgende Gud; ogsaa Ssnnerne kom til bedre Erkjendelse.
Jeg reiste da, en af Tjenerne blev min Forkjorer, og Per Banner
overtog selv at tjore Neiden. Om Eftermiddagen iudtraf Uveir. Hvor
der paa Fjeldene ere sisterige Indsser, der opstaar gjerne en Kven —
Finlender — sin Bolig, der nesten altid er en Trebygning, og til
en saadan tom vi om Aftenen Klotten 10. Familien bestod her af
Fader, Moder og tvende Dstre paa 13 og 5 Aar. Ifslge Ordre
vare begge Foreldrene reiste til Kirken i Eujager og stulde blive borte
i tre til sire Dage; imidlertid vare begge disse Pigeborn overladte til
sig selv i den ensomme Vrken. Ved min Indtredelsc i Stuen kom
den eldste Datter mig meget venligen imode og overrakte mig en —
Kjep, for at jeg dermed kunde banke Sneen af mig. I Stnen stod
en Rok. Forinden Afreisen havde Faderen ophugget den nsdvendige
Brendsel og overleveret den eldste Datter de nodvendige Levnetsmid
ler. En saadan paa Fjeldet levende Kvenfamilie ernercr sig for en
Del ved Fjeldsinnerne. Om Sommeren fisker den og indsamlerßer;
Fiskene og Berrene selge de for Rentjsd; derhos driver den en lille

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ifinmarkn/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free