Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
rende iet andet Telt. Da Per Banner maatte dele sin store Hjord
i flere mindre, maatte han ogsaa have flere Telte.
Da jeg med mine tyende siydsende Finner traadte ind, blev dette
lille Telt saa overfyldt med Mennesker, at enhver Forandring i den
engang indtagne Stilling ikte var at tenke pan; jeg havde det saale
des ikke godt her; Dagen efter blev det dog bedre, da min Skyds
forlod mig og de tyende Sonner reiste til et andet Telt. Den ene
af de tvende Dstre, 14 Aar gammel og utonsirmeret, var over al
Maade vankundig, rigtignok til Faderens store Stamfuldhed.
Lsverdag Morgen, den Iste Marts tom Per Banners Kone, de
tyende Sonner og tyende Tjenere, og med dem en 3500 Ren. „Det
er et uvant og fijsnt Syn, „siger Leopold v. Buch i sin Reise durch
Norwegen und Schweden 2 Theil", nåar Hjorden forsamles om Tel
tet. Paa alle Hoie i lang Afstand bliver Alt plndseligen Liv og Be
vegelse; de geskjeftige Hunde lade sig overalt hsre og bringe Dyrene
nermere og nermere; Renene springe og lobe, standse og springe paa
nyt i übeskrivelig Afverling og Mangfoldighcd i Bevegelser. Naar
det edende Dyr, strekket af Hundene, lofter Hovedet med’ de store
stolte Horn hsit i Veiret, hvor sijsnt, hvor herlig: ! Og nåar Dy
ret nu lober hen over lorden, hvor svevende og let! Man horer
aldrig Foden paa lorden, tnns den evige Knistren, ligesom elektriske
Funker, en besynderlig og vidt hsrbar Lyd af saa mange forsamlede
Dyr. Nåar Hjorden endelig har leiret sig rundt om Teltet, 300—
400, tror man at se en hel Leir og i Midten den det Hele styrende
og beskyttende Aand. Naar da Dyrene staa og hvile sig, eller fortro
lige lobe imellem hverandre og prove Hornene mod hverandre, eller
flotte sig om en Mosplet; nåar da" — vedbliver v. Buch i sin Be
skrivelse af en Melkningssene — „Pigerne med deres Trestaaler ile
fra Dyr til Dyr og Broderen eller Tjeneren med sin Slynge fanger
det af hende udpegede Dyr og drager det til hende; nåar dette stre
ber imod og Pigcn gotter sig over hans Msie eller endog forsetlig
igjen slipper Dyret, for at Broderen stal fange det til hende endnu
engang; nåar den gamle Fader og Moder, som med rolig Stadighed
havde trukket sine Ren til sig og allerede have fyldt flere Skaaler med
Melt, skjende over Bsrnenes Kaadhed, — hvo stulde da ikke tenke
paa Laban, paa Lea, paa Rakel og Jakob"!
Man tenke sig nu det nesten tidobelte Antal Dyr. Hvilken
Bevegelse, hvilket Liv fjern og ner. Eftersom Renene, drevne
frem af Hyrdene og Hundene, nenne sig, sees tydeligere og tyde
ligere det af v. Buch omtalte indre bevegede Liv, forstjelligt fra
det Heles fremadstridende BevegMe, som er jevn og ensformig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
