Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
get, stundom tåges paa samme Maade begge Armene ud; har Perso
nen tillige en smudsig Pest eller Kofte, saa tager han sig vistnok ikke
fordelagtig ud. Det er naturligvis Dagdriveren og Drukkenbolten,
som saaledes opholder sig ved Handelstederne. De allerfleste Almues
folk have en mere eller mindre lang Sovei til Handelstederne, og komme
da ofte vaade og forfrosne samt trette efter Roningen ; en Dram eller
to er da stundom nok til at beruse dem. — Hvad Finnen angaar, da
legger han sig som oftest til at hvile og sove paa det fsrste og bedste
Sted, og det uagtet han er ganske edru. Paa flere Steder i Fin
marken have Finnerne aldeles afstaffet og ophsrt med Brendevinsdrik,
og endog opfordret Vvrighederne om Bistand til at blive fri for Bren
devinshandlere, hvilket min Dagbog ret snart stal vise. Derhos have
Afholdsforeninger dannet sig. Jeg vil her med det samme anfore et
Uddrag af en Skrivelse fra Ccmdidat og Stipendiat Friis, som han
paa sin Reise i Aaret 1851 indsendte:
„leg maa derhos end yderligere gjsre opmerksom paa Tilstanden
blandt Finnerne for Nerverende. Ogsaa Sosinnerne, lige nedover
til Ofoten, ere i Almindelighed vatte til Ertjendelse af det Bedrsve
lige iet forhen i Brendevinets Laster fsrt Liv. Derfor ser man
saa ofte et sorgmodigt, og, af Bevidstheden om et forhen fort slet Liv,
trssteslost Udtryt i deres Ansigter. Erindringen om det Forbigangne
hviler endnu over dem som en tyngende Byrde. Derfor disse Veraab
og Klager, som man forundrer sig over, indtil Trosten af Evangeliets
rene Ord bliver dem tilstretteligen tydeliggjort. Ofte nanr jeg havde
veret saalenge i en Gamme, at de merkede, at jeg forstod saameget
af Sproget, at vi ugenerte kunde tale med hinanden, vare de forun
drede og mismodige over, at jeg kunde ville beskjeftige mig med saa
uvigtige Ting, som at skrive Fortellinger og Eventyr, idet de solte,
at En, der var deres Sprog megtig, kunde beskjeftige sig med noget
langt vigtigere, ligesom det var mig selv übehageligt, ikke altid at kunne
anvende Tiden til efter Evne at tilfredsstille deres idelige Dnster om
Veiledning og Forklaring af dette eller hint. Desuden, de have jo
Prester, Skolelerere og norske Boger. Alligevel er det et ulytteligt
Folk, der lever under ulykkelige Forholde. De norske Predikener for
ståa de itte saaledes, at de have den rette Gavn deraf, thi for at til
fredsstille eller berolige den hos Finnen, paa Grund af hans afsondrede
Liv, oftest tunsindige, religisse Fslelse, er hans eget Sprog dels nsd
vendigt, dels det hensigtsmessigste. Alene igjennem dette er et
bedre Liv vakt hos Fjeldfinnen og fra ham meddelt Sosinnen.
Jeg cmtager, at ingen Prest, endogsaa Syd for Tromss, i hvis Pre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
