Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
fandt dette at vere i sin Orden. Dog, da her itte var Tale om no
gen Erstatning for Bruden, men ittuns omet gjensidigt Vidnesbyrd, at
det omhandlede Forhold havde sundet Sted, saa vilde han overlevere
Presten en halv Specie, som Presten igjen stulde overlevere Vedkom
mende. Hermed vare alle Parter tilfredsstillede. Om denne Penge
bod da eller siden kom Fattigkassen tilgode, erindrer jeg nu itte ganske.
Man pleier stundom at begynde sit Frieri med at soge at tilvende
sig Pigens Vante; den stsrre eller mindre Vcmsielighed, med hvilken
Pigen lader sig bersve denne, er da enten et halvt Ja eller et Nei.
Eller og man sender et Tsrklede igjennem en Anden, saaledes som
anfort. Brudgommen har paa nogle Steder, hyppigst i Kautokeino,
et langt hvidt Klede bundet som et Skjerf fra Halsen korsvis over
Brystet og omkring Livet. Bruden berer Krone. Alene i Kautokeino
hersker den Slik, at under ViOlsen holde to unge Karle og Piger et
stort Silketsrklede, som en Tronhimmel, over Vrudeparrets Hoveder.
Tortledet kaldes Pellet, tilhsrer Kirken og betales i Leie for samme 8 si.
Finnerne kalde det blot Line, Torklede. Stikken skriver sig formodent
lig fra den Tid, da Kautokeino horte Sverige til.
Navnligen i Kautokeino og Karasjok have Fjeldsinnerne Stolpe
boder til Opbevaringssteder, og disse Stolpeboder danne stundom smaa
Gader.
Ogsaa i Kantoteino var Formandstabet og Nepresentantstabet sam
let under mit Ophold der, og vedtoges da ganske det samme som i
Karasjok. Et Vidnesbyrd til Fordel for Folket afgive disse Forhand
linger paa begge de nevnte Steder, at det har solt og ertjendt de
ulykkelige Folger af Brendevinshcmdelen og at det i lange Tider har
cmsogt og cmraabt om Hjelp imod dette Onde.
Ugen efter Paaske, Tirsdag den ste April, forlode vi Kautokeino ;
flere reisende Finner sluttede sig til os, og saavel disse som Skydsen
havde de nye Boger med. Saasnart derfor Ilden var tendt om Af
tenen, det nsdvendige Brendsel anskaffet, og der var sorget for
Renene samt Kjodgryden hengt over Ilden, toges Bsgerne frem, i
hvilke der sedvanligcn blev lest hoit. De iblandt dem, som itte endnu
kunde lese, lerte af de Andre. Efter Maaltidet leste jeg en Aftenbon.
I Alten toge vi ind i Fogedgaarden; Sondag Morgen, 10de April,
tom vi til Talvigs Prestegaard, hvorfra vi Onsdag reiste til Kaafjord-
Vertet, hvis kvenske Ungdom jeg konsirmcrede den paafslgende Son
dag. Dagen efter tog jeg tilbage til Talvig, hvor finst Gudstjeneste
afholdtes om Ssndagen. Sondag den Iste Mai holdt jeg kvensk Guds
tjeneste i Kaafjord. Tirsdag den 10de Mai kom vi til Lyngen i Tromss
Provsti.
Stockfleths Dagbog. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
