- Project Runeberg -  Dagbok over mine Missionsreiser i Finmarken /
160

(1860) [MARC] Author: Niels Vibe Stockfleth
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

160
bygge, at Naturen ikke stulde gaa over Optugtelsen, prikkede han paa
Hovedet eller Skuldrene dem, hvis Vienlaage lukkede sig, men som
ved Tryllestavens magiske Virkning strår aabnede sig igjen, og bragte
Vedkommende til ial Hast at oplsfte det synkende Hoved. Denne
Vekkelse forelages dog nu itte mere. Efter endt Gudstjeneste tog
Presten Mendene i Trostabsed til Kong Oskar den Iste, Konge til
Sverige og Norge, hvilket sidste her heder „ Fjorden."
Alkavara Kapel er en liden af Graasten opfsrt Bygning, med et
Tag af Tre, og stare siet vedligeholdt. Paa Alkavara var i sin Tid
et Sslvverk. Da Verket nedlagdes, vedblev Kapellet, som var op
fsrt for Verkets Skyld, og det bestemtes, at her fremdeles stulde
holdes Gudstjeneste engang om Aaret, paa den Tid af Sommeren,
da de nomadiserende Lapper droge om her i Trakten. Den forhen
verende Sslvgrube er nu en Kaffekogegrube, hvortil man i Uveir maa
benytte Kapellet. — Skov eller Treer sindes her ikke; man river
op Lyng til at koge med.
Allerede Sondag Eftermiddag brsd man op og stiltes ad. Efterat
have bragt Gud vor Tilbedelse, solte vi Alle en Drift til igjen at forlade
Vrtenen, og at vende tilbage didhen, hvorfra vi vare komne. En
halv Dag opholdt vi os paa det Sted, hvor Amund havde sit Telt
og sin Renby, for der at erholde friste Ren. „Hvad synes du om
dette Land?" spurgte Amund min Reisekammerat. „Her er sta megen
Sne," lsd Svaret. „la, ser du, det er just godt for Renen, for
Renen trives bedst i Sneen," svarede Amund. Med Velbehag og
lykkelig Tilfredshed med dette Sne-Land, lod han sit Vje vandre om
fra Snefjeld til Snefjeld, og det maaste med storre Velbehag og Til
fredshed, end mangen En i det Land, „wo die Citronen bluhen," lader
Viet hvile paa Citronstovene eller lader det vandre fra Vinbjerg til
Vinbjerg. Tidligen Tirsdag Morgen den 30te Juli tiltraadde vi
Vandringen over Snefjeldet; nu blefte her en kold Vind, der lettede
Gangen, da vi havde den i Ryggen, men foraarstgede tillige, at
Gangen tvers over den omtalte bratte Side nf Fjeldet var forbunden
med storre Fare, fordi Sneen var nu haardere, sta nt et neppe synligt
Merke efter Foden saaes deri. En blaagrsn Is havde i denne
Mellemtid formeret sig paa dette Sted og vi maatte gaa tet ved
Kanten af samme. Undertiden stoder man paa dybe og brede Revner
i Sneen, som man da maa omgaa. I Amunds Barndom gled en
aldrende Fin ud, men hans Raab om Hjelp, da han gled ud, for
stummede sieblitteligen i Dybet. I Juli og August smelter og aftager
Sneen, men efter denne Tid itte; om nogen aarlig Formerelse af
Sneen og Isen hsrte jeg itte tale.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ifinmarkn/0211.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free