Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
fortryde. Lsverdag den Bde tom vi til Aasele. Ogsta her er Brende
vinsdritten i Aftagende. Tirsdag den 11te kom vi til Frederike Preste
gaard, hvor Sognepresten Grsnlund, i Forening med Presten Snndelin,
arbeider paa en redigeret Oversettelse af det nye Testamente i den
svenst-lappifle Dialekt. Begge indsendte de i 1847 et Andragende til
Consistoriet i Hernsstnd om Tilladelse til at optage det norst-lappiste
Alphabet, hvilket dog itte blev bevilget.
Fredag den 14de Februar droge vi til Bjsrna. Fra lockmock af
og til nermeste Skifte ved Bjsrna Prestegaard, havde vi ikke seet
Brendevin paa noget Sted, itte engang paa Gjestgiverstedcrne. Men
fra nu af staes Brendevin i alle Huse, og med Brendevinet fulgte
stmmes sedvanlige Ledsagere: vederstyggelige Eder og Forbcmdelser,
som vi ligeledes i omtalte Strekning havde veret befriede fra nt hsre.
Det lyttedes os itte forend Sondag Eftermiddag den 16de Febr. at
naa frem til Hernsstnd, 20 Mile fra Frederike.
Consistoriet havde ganske nylig indsendt til Hans Majestet en
meget omfattende og en til Tidens Fordringer tillige mere overens
stemmende Plan til en forbedret Undervisnings-Methodc for Sveriges
lappiske Undersaattere.
Onsdag Eftermiddag den 19de Februar forlode vi Hernsstnd.
Uveir og sterkt Snefald foraarstgede, at vi itte fsrend Tirsdag naaede
frem til Geste, 26 Mile fra Hernsstnd. Forst ved Geste op
hsrte Svineriet med Snnstobak, som Bsnderne uden Undtagelse
brngte, saavel yngre som eldre; forinden Skydsgntterne kunde spende
for, maatte Snusdaasen forst fyldes; at ryge Tobak var itte her sta
almindeligt. Efter to Dages Ophold i Geste fortsattes Reisen over
Seter, Hedemora, Philipstad og Carlsstad til Kongsvinger og derfra
til Christiania.
I April havde jeg den Lytte at blive tilstaaet naadigst Audients
hos Hans Majestet Kongen, som da opholdt sig i Christiania.
Den Bde April 1846 indgav jeg atter en underdanigst Ansogning til
Hans Majestet Kongen, i hvilken jeg viste den übetingede Nsdvendighed
af, at Presterne for de sinste Menigheder tilpligtedes at kjende sine
Menigheders Sprog. Saalenge Staten ingen literere Midler havde
at raade over, kunde der vistnok fra dens Side Intet forordnes i den
Anledning. Men nu, esterar de af Staten bekostede Hjelpemidler ere
tilstede og disse efterhacmden forsges, vilde Staten handle inconsekvent
og komme i Modsigelse med sig selv, dersom den fra nu af ikke paalagde
sine vordende Finmarks-Prester at benytte de af Staten forskaffede Hjelpe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
