Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
tåget sin Dannelse ide sydligere Egne. I Haven trivedes de sed
vanlige Havevertcr, men Potetes mindre godt. Paa Mortensnes
havde man i denne Sommer erholdt modne lordber, som vorede un
der en Vatte, der gav Ly for Nordenvinden.
Tirsdag den 7de Octbr. havde jeg tilsagt Styds til Vadso, hvor
jeg den fslgende Sondag stulde holde Gudstjeneste; ligestn Ssndagen
efter paa Vards, efter skriftlig Overenskomst med Presterne. Der
efter vilde jeg have vendt tilbage til Varcmgerbunden, for derfra paa
forste Vinterfsre at reise til Fjeldsognene Karasjok og Kautokeino, thi
det var navnligen med Hensyn til disse, at Bistoppen havde snstet
denne min fjerde Neise til Finmarken.
Efter min Ankomst til Finmarken havde jeg modtaget en Skrivelse
fra Bistop Juel, i hvilken han omtaler en vildstrende og foruroligende
Retning, som religisse Bevegelser havde begyndt at tåge i Kautokeino.
Et dunkelt Rygte havde nu ogsta begyndt at udbrede sig i Ostsinmar
ten om Uordener i Kautokeino, og som Fslge Heras begyndte jeg at
blive urolig og tvivlraadig i mit Sind. En eneste Frostnat var nu
nok til at hindre al Fart paa Tana og ingen anden Vei var der til
Kautokeino, thi ved September Maaneds Udgcmg ophsrte, som cmfort,
al Baadstrt paa Elven. En sterk Modvind hindrede Afreisen fra
Mortensnes ud til Vadss. I min Uro og Uvished om hvad her var
at gjore i Anledning af Urvlighederne i Kautokeino, gik jeg frem og tilbage
paa Strandbredden. Jeg vidste, at om jeg end imod Forhaabning
med Baad stulde komme frem paa Tana-Elven til Karasjok, sta forestod
der mig dog en steredagig Fodvcmdring paa Veien til Kautokeino, en
Fodvcmdring, som paa den Tid af Aaret og i et saadant Ufsre, vilde
overstige mine Krefter. Min Uro og Uvished stulde imidlertid ikke
blive af lang Varighed. „Ss-Posten fra Tromss er kommen", blev
der raabt ned til mig paa Strandbredden; da jeg kom op i Huset
var der atter kommen en Skrivelse fra Bistoppen, ifolge hvilken For
villelsen i Kautokeino endog var storre end Rygtet i Vstfinmarken havde
sagt. Bistoppen lagde mig Sagen paa Hjerte og omtalede det Vn
sielige i, at jeg, dersom det paa nogen Maade var muligt, alle
rede ved October Maaneds Udgcmg tiltraadde Reisen til Kautokeino.
Jeg bestemte mig sieblikligen til at vove Reisen. Jeg var jo nu
bleven taldet af Gud igjennem Bispen, som havde lagt mig Sagen
paa Hjerte. Vinden, som var imod ud til Vadss, faldt ind Varan
gerfjorden. Hurtigen forte Vinden Provsten og mig tilbage til Va
rangerbunden, og allerede Dagen efter git jeg i Selstab med Provsten
og Lensmanden over Varcmgerfjelde: tilbage til Seida. Midtveis paa
Fjeldet stulde forstnevnte vende tilbage til Nesseby ; vi gjorde dn Holdt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
