Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
I Anledning nf den forefinnende Skilsmisse vilde Lensmanden ogsta
denne Gang beverte med Kaffe omendfijsnt nu ingen Jomfru var med.
Ogsta Finnerne lagde sine Vyrder fra sig og tog frem Provianten.
Iblandt de fiydsende Finner var et Fruentimmer; jeg havde ganet mig
varm og tog derfor en Overfrakke paa medens vi hvilede. Idet hun
sta mig tåge Overfrakken paa, udbrsd hun: „Nu, det maa jeg sige,
du er varm og sveder og endda tager du flere Kleder paa"! og hun
lo nu sta hjerteligen af min Enfoldighed, at jeg maatte le med, om
endstjont Latteren gik ud over mig selv. Hun var Enke og havde en
dovstum Son, men han sta isvrigt godt ud, var stor og sterk og bar
med Lethed sin Byrde; han var dog meget heftig af Gemyt. Det
var den eneste Dsvstumme iblandt Finnerne jeg stsdte paa eller hsrte
tale om. Da vi stulde fortsette Vandringen tog jeg Overfrakken af
igjen, og nu lod det til at Fruentimmeret ’ syntes at faa lidt bedre
Mening om min Forstand. Fra Seida sik jeg strår Baadsiyds til
Polmak, hvor jeg ankom silde om Aftenen. Da der paa denne Tid
af Aaret ikke kunde vere Tale om nogen Skydstilsigelse, lovede jeg
tredobbelt Stydsbetaling og at erstatte det mulige Tab af Baad,
om den stulde gaa tabt. Fredag den 10de Octbr. satte jeg mig i
Baaden. Vinteren begyndte nu at bebude sin forestaaende Ankomst;
det blev koldere og Is viste sig i Elven. Fossefald af nogen Vety
denhed sindes itte imellem Polmak og Karasjok; ittnns ved en Fos
maatte jeg stige ud og Tsiet beres, for at lette Baaden og derved for
hindre, at den stulde fyldes med Vand og synke. Om Netterne sit
jeg Huslye hos en eller anden af de langs Elven boende Finner. Da
vi Mandag Formiddag havde lagt iland, for at de Stagende kunde
puste ud nogle Vieblitte og de vare iferd med at gaa i Land, vilde
jeg folge dem, men faldt baglens ud over Baadkcmten med Hovedet
og Overkroppen i Våndet, imedens Benene bleve hengende fast i Baa
den. Elvebaadene ere, som for anfort, meget lave, sta at Baadkcm
terne ittnns ere en to, tre Tommer over Vandstorpen. Begge de
Skydsende ilede sirar til og hjalp mig op, da jeg itte var istcmd til at
faa Venene lose ; heller itte kunde jeg kalde paa Skydsen, da mit Ho
ved laa under Våndet. En Plasten i Våndet, som mit Fald foraar
stgede, bragte dem til at se sig tilbage efter at de allerede havde be
gyndt at fjerne sig fra Strandbredden. Jeg var sta heldig, itte at stode
Ryggen paa Baadkcmten eller Hovedet mod nogen Sten og sik derved
end sisrre Frimodighed og Tillid til Hjelp fra Gud med Hensyn til hans
forvildede Born, sta at jeg itte vilde have undveret dette Fald, uagtet
jeg itte fsrend Dagen efter i Karasjok sik tsrre Kleder paa og Var
men igjen i Legemet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
