- Project Runeberg -  Dagbok over mine Missionsreiser i Finmarken /
201

(1860) [MARC] Author: Niels Vibe Stockfleth
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

201
derfor til at love itte at forstyrre Aftenens Fred ved at gaa om og
raabe Omvendelse. Det vilde naturligvis blive alt for trettende at om
tale alle Enkeltheder i denne bevegede Tid. Nogle maa dog fremdeles
bersres. En Lsverdags Aften std, som sedvcmligt, Flere hos mig,
den Gang ittnns disse hovmodige og fordsmmende Aandelige ;hnrtigen
aabnedes Dsren, og to nnge Mennesker, en Dreng og en Pige, traadde
ind. Den barnligste, lykkeligste Glede lyste fra begges Ansigter; han
forte Ordet. Jeg er et Guds Varn, lod det jublende fra hans Le
der. Hvilken Modsetning afgav disse tvende unge Menneskers Aasyn
til de morke, hovmodige og fordommende Acmdeliges Aasyn. „la,
jeg er et Guds Barn, kan du tro det, Fader Prest"? sagde han og
traadde hen til mig, Jeg sta paa ham. og sagde: Ja, jeg er istcmd
til at tro det. Hun er ogsta et Guds Barn, kan du tro det, Prest?
stgde han og pegede til Pigen. Jeg sta hende i Vinene og sagde:
ja, ogsta om hende kan jeg tro det. Han begyndte igjen med sine
glade Udgydelser, idet han gik frem og tilbage de Par Skridt, som
der var Plads til. Jeg er hellig, og hun er ogsta hellig, kan du
tro det, Prest? Jeg maatte smile og sagde: Holdt lidt, lad os fsrst
tales lidt uermere ved. Vare de nu virkelig Guds Vern, og derfor
havde jeg jo allerede cmtaget dem, sta vare de jo, ifolge Skriftens
Udstgn: Guds Elskelige, Hellige. Imorgen meddeler du jo Synds
forladede og Sakramentet? begyndte han igjen, gaaende frem og til
bage, stavidt Nummet tillod ; han talede nu med en sta blid, stille og
from Glede og Folelse om den salige og stliggjsrende Forening med
Christus i Sakramentet. Vil Du give os Syndsforladelse og Sakra
mentet? spurgte han. Jeg svarede: Men Born! I sagde jo, at I
vare hellige, hvad ville I da med Syndsforladelse og Sakramentet?
Nei, nei itte saaledes, svarede han, vi ville blive det, vi ville blive
det „i" Sakramentet, og gik atter et Par Skridt frem og tilbage, stod
atter stille foran mig og spurgte indtrengende bedende: Vil du give
os Syndsforladelse og Sakramentet? Ja jeg vil, svarede jeg, og siden
videre Overhsring. En dybere Alvor havde allerede udtalt sig i
alle deres Ord og hele Holdning. Kommer begge til Aftenbonnen og
til mig igjen i Morgen tidlig, og bereder Eder nu vel til imorgen,
sagde jeg. Ja, vi ville berede os, svarede de med dyb Folelse, og
hvor vare de elskverdige Morgenen efter ved min Ovcrhoring med
flere, og siden i Kirken.
Med Udraab og Forbittrelse og Foragt havde de tilstedeverende
Aandelige hort paa denne Samtale og sagde: saadanne Uacmdelige
aninger du, og os Aandelige itte! Ja saadanne antager itte alene
jeg, men ogsta Gud, var mit Svar.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ifinmarkn/0252.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free