Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
En Ssndags-Aften havde jeg modtaget en tung Syndebekjendelse
af et ungt Fruentimmer, men ogsta Vevidnelsen om hendes dybe An
ger og Beviser paa Omvendelse. Jeg havde bestyrtet hende og lovet
hende Naade og Syndsforladelse. Neppe var hun ude af Verelset,
fsrend Dsren hnrtigen aabncdes af en ung Finnegut, med et Ansigt,
sta at jeg udraabte: Gndstelov! her er i al Fald ingen tung Syn
debekjendelse; Glede og Tilfredshed lyste af hans Ansigt; han var en
sand Martyr. Han tjente hos en Husbonde, der havde revet mine
Bsger fra ham, havde pidstet og mishandlet ham, og lovet ham Alt,
dersom han vilde gaa over til deres Tro. Han var bleven sendt i
et nsdvendigt LErinde til Kirkestedet med det strengeste Forbud mod
at gaa i Kirken og end mere mod at gaa ind til mig. Han havde
hort mig i Kirken og solt sig styrket og vederkveget og maatte nu nsd
vendigcn ogsta tale med mig. . Efter en kort Samtale spurgte jeg
ham: Vil du fordolge, at du har veret i Kirke? Nei, raabte han.
Vil du fordolge, at du har veret hos mig? Nei, nei, svarede han,
jeg vil Intet fortie og fordslge, men lide Alt, Alt, mere nu end no
gensinde med Taalmodighed, og git glad og lykkelig en forventet Mis
handling imode. Jeg traf ham ikke senere.
Et aldrende Fruentimmer git med bart Håar i Kirken i den
strenge Kulde; det ravnsorte Håar, isvrengt med Graat, flagrede na
turligvis vildt om Hovedet, men hun var stille, blid og stgtmodig, og
neiede dybt hver Gang jeg saa hen til den Kant, hvor hun std. Da
jeg siden tras hende i Prestegaarden spurgte jeg, hvorfor hun gik bar
hovedet i en saadan Kulde, svarede hun: Jomfru Maria gik barhove
det og hun var jo en sta hoihellig Jomfru, og nu vilde hnn sta
gjerne ligne og vere som Jomfru Maria.
En Ssndag Morgen, da jeg indferte Dagens Forretninger i Mi
nistrialbogen, var Verelset i Preftcbygningen, som sedvanlig, opfyldt
med Mennesker. Plndseligen blev der en «mandelig Larmen, og atter
bemerkede jeg her et Fruentimmer, som traadde hen til mig, raabte
jeg stulde forbandes, bindes og overgives i Fengsel, m. m., og sagde,
at hun var kommen for at opvette alle de afdode Propheter, flog i
Bordet og paa Bogen. En Mand raabte: hun er en Prophet, hsrer
hvad hun siger. Idet det vilde Menneske atter slog i Bordet og sagde, at jeg
stulde bindes og tastes i Fengsel som «omvendt Prest, fslte jeg mig
bagenfra omfavnet om Halsen, som jeg dog sirar cmtog maatte vere
af Velvillighet». Jeg reiste mig da, og hvem stulde det vel vere
uden min Veninde med det bare Håar, som ertlerede, at vilde Ingen
beskytte og befijerme mig, sta vilde hun.
Efter endt Gudstjeneste var der en Ssndag en stor Forsamling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
