Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
265
5
den kongelige norske Regjerings i Rcsolutionen udtalte Forventning og Op-
fordring til de theologiste Sollicitantcre, at gjsre sig i Tide bekjendte med
deres vordende Menigheders Sprog.
Kirkcstyrelscn cmtog med god Grund, at den i Rcsolutionen indc-
holdte Opfordring til at studere Sproget og Sprogenc var tilstrakkclig,
san nt stsrre Opfordring. et bestemtere Lovbud til at tnge denne Examen
for at blive cmstt, eller andre kraftigere Foranstaltninger ikke bchsvedes.
Men dn nu dette Haab alt mere og mere slog feil sta Styrelsen fig nsd-
sagct til Rcsolutioucn nf 4de Juni 1859, der bestemmer, nt nanr Nogen.
som ikte allerede fsr Udnavnelsen har erhvervet fig de nsdvendige Sprog-
kundstaber, udnavncs til Sjelesorger i Dst- eller Vestfinmarkens Provstier
eller Lyngens Prestegjeld j Tromse Provsti stal han pnn Reisen til sit
Embede nogen Tid — 3 Maaneder — opholde sig ved Seminariet pnn
Tromss, for der nt tilegne sig sta meget Kjcndstab til Sproget, for et Aar
efter Ansattelscn at tunne holde en Pradiken i samme. Under Opholdet
pan Tromss erholder han en Uudcrststtelsc af 25 Spd. macmcdlig.
Rcsolutionen af 4de Juli 1859 uavner ikkuns Prastegjeldcne i Dst-
og Vestfinmarkens Provstier og Lyngens Kald i Tromss Provsti, men
navner blandt flere itle Skjervs og Karlss Kald i Tromss Provsti.
Meningen kan imidlertid ingenlunde vere, nt Presternc i disse Preste-
gjelde ’ stulde kunne undvere Kundstab ide nevnte Sprog. Skjervs er
det Prestegjeld i Finmarken, hvor der sindes det stsrste Antal Finner for-
uden en 900 Kvaner. Dette Prestegjeld er fremdeles det Prestegjeld, hvor
dcr hos den sinste Befolkning har begyndt at rsre sig en bestemt Oppo-
fition imod Undervisningen paa Norst, og hvor en Fslelsc af det aldeles
Utilstrakkcligc i Undervisning og Pradiken paa Norsk har ssgt at staffe
sig Luft igjennem en bestemt Anmodning om sprogkyndig Prest. Mcrngden
af den finske Befolkning i Skjervs bor i Kvancmgcn. Ungdommen, un-
dervises der og maa undervises paa Finst, da den aldeles ikke forstaar Nurst.
Karlss er det eneste Prestegjeld, hvor hidtil en sterre Del Fin-
ner ere ud traadde nf Statskirken. Ungdommen iser i Ssrfjorden,
hvor Mangden af Befolkningen bor, forstaar ikke Norsk, men larer udenad
sin Kristendom igjennem norske Boger under Tolkning paa Finst. Pra-
sternci navnte Prastegjeld, nidkjcrrc og dygtigc baadc som Prcestcr og
Sjalessrgere, tnnne imidlertid ikte tagc fig af deres finsttnlende Menigheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
