Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267
dighed hos Prasterne ide nevnte nordlige Distrikter. Esterfslgende
tyende Skrivelser fra Bistop Gislcsen til Forfatteren nf Dagbogen gjentage
og bekrefte det Samme. I Skrivelse nf 10de Januar 1859 heder det:
„leg er bleven mere og mere overtydet om, nt en Prest, som stal virte
i Finmarken maa forståa Folkets Sprog og at Du har hast Ret i Sprog
stgen. Toltevesenet er kuns en daarlig Nsdhjelp. I Skjervs er en Re
ccktion mod at undervises i Norst. Det har lange Udsigter med at kunne
undvere Kyndighed i det Finske endog i de Egne, som ligge pan
Overgangen, end sige i Finmarkens Amt. De Bidrag, som anvendes til
Lsnbefordring for Skolelererne i Overgnngs-Distrikterne udrette nok ikte
stort.
I Vadss og Vards er Brendevinsdrik meget nftaget og religiss
Vekkelse begyndt, som hidtil ikke er skeiet ud. I Vadss ere mange Men
nesker og 3 — tre — Sprog".
Den anden Skrivelse er af 26de Febr. 1860. „I afvigte Sommer
visiterede jeg j Vestfinmnrken samt i Tanen og Lebesby i Dstsinmnrken og
i Tromss Provsti. Jeg havde da pna ny Anledning til nt erfare Nsd
vendigheden af nt Prester og Skolelerere forståa tilgavns det Finske, og
at der man bygges videre paa denne lagte Grundvold. Den
fjerde Stiftskapellan, som der nu er bevilget Lsn til, ber blive Hjelpe
prest blandt Finnerne og forståa Finsk og Kvensk. Af fire Prester
burde den Ene arbeide udelukkende for det egentlige Finmarken og maa
vere Sprogene megtig og tillige arbeide der, hvor Presten er mindre
kyndig i disse Sprog".
Forholdene omkring Tromso ere ikke nf ringe Interesse i kirkelig og
politisk Henseende, hertil Stemningen blandt den sinst-kvenste Befolkning
bande der, hvor den religisse Bevegelse har nanet hen og i Grendsepre
stegjeldene, er af den Beskaffenhet», at man gjsr rettest og klogest i itle
at gjsre mindre men endnu mere end hidtil, for at sikkre Menighederne
sprogkyndige Prester og Embedsmend, som nsdvendigt Vern mod Dis
sentervesen og rusfiste Sympathier. Den religisse Vekkelse i Finmarken,
som det nu netop gjelder at styre og lede videre gjennem sprogkyndige
Prester, den Erfaring, at Presten aldrig vinder det sinste og kvenske
Folks Kjerlighed og Tillid uden Kjendstnb til deres Sprog, taler pna
det tydeligste for, nt man forsgcr Opfordringerne til nt lere Sprogene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
