- Project Runeberg -  Diderot, hans liv og hans gerning /
14

(1891) [MARC] Author: Knud Ipsen With: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Diderots Levned - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

elendighed? Jeg kommer til Paris. Jeg bereder mig
til at indtræde blandt doktorerne i Sorbonnen. Jeg
møder på min vej en kvinde, der er smuk som en
engel; jeg vil sove hos hende; jeg gør så; jeg får fire
børn med hende, og jeg er nødt til at forlade
matematiken, som jeg elskede, Homer og Virgil, som jeg altid
bar hos mig i min lomme, teatret, som jeg også
havde smag for, og må være glad til at kunne
påbegynde Encyclopædien, som jeg nu har ofret fem
og tyve år af mit liv.“ Og ved en anden lejlighed
skriver han: „Tilfældet og endnu mere livets
fornødenheder skalter og valter med os efter forgodtbefindende;
hvem ved det bedre end jeg? Det er grunden til at jeg
næsten tredive år i træk har skrevet Encyclopædien og
kun to teaterstykker.“[1]

I hvor høj grad selve arbejdet pinte ham, det får
vi af ham selv tilstrækkelig besked om. Da han i 1751
besvarer nogle indvendinger, som var blevet fremsat
mod hans brev om de døve, beder han om
undskyldning fordi han så sent besvarer dem, men
Encyclopædien tager al hans tid. Nu benytter han sig af
mellemrummet mellem første og andet bind, som af en smuk
dag midt i en regnfuld periode. Men især indeholde
hans fortrolige breve til veninden Sophie Voland (hvorom
mere nedenfor) en række bitre udtalelser. Han beklager,
at han ikke kan gå ud til sine venner, da han må
arbeide paa Encyclopædien fra kl. 11 formiddag til kl.
11 aften i anledning af en „forbandet historie med de
kobbere“. I September 61 skriver han, at nu er den
græsselige revision færdig, men den har taget ham fem


[1] Oeuvres complètes de Diderot, par J. Assézat. Paris 1875. II.
p, 312. Se også brevet til Sophie Voland af 20/5 65.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:24 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ikdidrot/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free