Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Diderots Levned - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og tyve dage med ti timers dagligt arbejde. Han slider
sig op. „Hvor var jeg henne de sidste dage, da vejret
var så skønt? Jeg sad indelukket i et rigtigt mørkt
værelse ifærd med at ødelægge mine øjne med at
jævnføre illustrationerne med forklaringerne, og gøre mig
rent til idiot for folk, som ikke vil give mig et glas
vand, når de ikke mere har brug for mig og som
allerede nu har megen møje med at holde sig i skindet
overfor mig.“ Han længes bort, men forgæves: „Jeg
kan ikke forlade Paris i dette efterår. Fortrædelighed
følger på fortrædelighed. Jeg ødelægger mine øjne med
at stirre på kobbere med sammengnidrede bogstaver og
tal, og midt under dette pinagtige arbejde skal den
bitre tanke om at forhånelser, pinsler og ydmygelser
vil være frugten deraf ikke opmuntre mig.“ Han er i
trætte med boghandlerne, som kræver mer manuskript:
„Jeg har forestillet dem, at jeg nu var ene om at bære
en byrde, som jeg tidligere delte med en kollega; at
mit åg var blevet forøget og at det ikke gik an, at
min stilling blev forværret. Det er krig på kniven mellem
os, men jeg har retten på min side og jeg har lovet
mig selv at være fast.“ Men hvilken fryd, han føler,
hvilket dybt befrielsens suk, da værket nærmer sig sin
slutning: „Jeg skriver til dig fra Lebreton (forlæggeren),
hvor jeg gik hen for at gennemsé mine manuskripter.
Mange gange til vil jeg ikke komme til dette forbandede
kontor, hvor jeg har ødelagt mine øjne for folk, som
ikke undte mig en stok at støtte mig på. Vi mangler
nu kun fjorten hefter at trykke. Om otte-ti dage vil
jeg altså se enden på dette foretagende, som har
sysselsat mig i tyve år, som på langt nær ikke har gjort
mig rig, men derimod adskillige gange udsat mig for
den skæbne at måtte forlade mit fædreland eller miste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
