Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Diderot og Encyclopædien - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PG DIDEROT ’OG ENGYGCLOPÆDIEN.
foruden denne distinktion har Diderot i samme artikel
en anden, som han mener falder sammen med den
første, men som i virkeligheden står i modstrid med
den; han fortæller nemlig, at vore domme sker enten
ud fra principer — yen viden, vi har umiddelbart
fra genstandene og som ikke er udledet af nogen tid-
ligere eller forudgående viden* — eller ved logisk ud-
ledning (par voie de conséquence).
Man ser let, hvorledes alt forvirres ved denne ny
distinktion mellem indre og ydre sandhed. Ti tage vi
en videnskab som geometrien, hvis sandheder efter den
første distinktion er indre, så indeholder den både
domme, der er vundne ved principer (at det hele er
større end delene o. 1.), og domme, der er vundne ved
deduktion (at trekantens vinkelsum er 2 R.), og natur-
videnskaben indeholder både domme, der er vundne ved
principer (tingenes objektivitet), og domme, der er vundne
ved deduktion (Newtons teori).
HI.
At Encyclopædien ikke, som man så ofte antager,
væsenlig beskæftiger sig med filosofiske og religiøse
ideer, ses af den overordentlige interesse og plads, der
ofres på alt hvad der vedrører samfundsspørgsmål og
materiel kultur. På dette punkt ligger måske Encyclo-
pædiens største betydning. Vi kan ud af disse artikler
læse, hvorledes en ny tid fødes.
Den del af værket, der angår de tekniske kunster,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
