Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstkritiken - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KUNSTKRITIKEN. 157
tiske betragtninger er således overalt fremgået af den
stadige kritik af kunstens enkelte produkter. Udgangs-
punktet er stadig et konkret faktum, kunstværket. I
en fordomsfri tilegnelse af dette faktum er Diderot en
mester. Hans beskrivelser er med rette navnkundige.
Man ser alt tydeligt for sig på maleriet — det snævert
begrænsede rum, eller det vidtstrakte perspektiv, den
hele mørke eller lyse tone i landskabet, genstandenes
anordning, personernes gruppering, udtrykket i deres
ansigter, glansen på deres klæder. Den metode, Diderot
følger eller i hvert fald anser for den rette, består i, at
han først angiver sujettet, dernæst skildrer hovedpersonen
og så bipersonerne, idet han lader sig lede af den be-
givenhed, det indhold, som skildres, visende, hvorledes
det afspejler sig i de forskellige karakterer og ansigts-
udtryk. Derfra går han til den rent tekniske side, farve-
lægningen, fordelingen af lys og skygge, og ender med
at fastslå det helhedsindtryk, billedet efterlader.
Læseren har under en sådan fremgangsmåde ikke
det pinlige indtryk, at kritikeren roser eller dadler, alt
efter som kunstværket stemmer eller ikke stemmer med
en på forhånd medbragt kunstteori, som han går rundt
med i baglommen. Diderot bestræber sig tydelig nok
for at lade indtrykket af hvad kunstneren har tilsigtet
eller nåt, danne sig i hans rent menneskelige bevidsthed
som ved en stille væxt. Først senere reagerer han
mod dette indtryk og der kan da efterhånden fødes
teoretiske betragtninger. Man ender læsningen af Sa-
lonerne med følelsen af, at forfatteren har sine teoretiske
forudsætninger, men teorien synes ikke medbragt hjemme-
fra, men at blive til under analysen af kunstværkets
emotionelle virkning. Det er da som om teorien spirer
i læserens egen hjerne, ikke doceres ham. Man føler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
