Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstkritiken - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158 KUNSTERITIKEN.
sig ikke under nogen tvang. Netop derfor kan vi ikke
nøjes med at holde os til Diderots teoretiske grundlag
alene og tage hans principer nøgne ud af den sammen-
hæng, hvori de bliver til. Vi må se maskinen i funk-
tion førend vi se på de principper, hvorefter den ar-
bejder.
At finde de ledende grundtanker og synspunkter i
Diderots kritiske virksomhed er ikke noget let arbejde.
Han har kritiseret malerier og billedhuggerarbejder i
hundredvis og i et tidsrum af over tyve år. Netop
fordi han ikke bryder sig om at lade bedømmelsen af-
hænge af, hvorvidt kunstværket er kongruent eller ikke
med den eller den paragraf i en æstetisk katekismus,
er hans kritiker i høj grad underkastet de forandringer,
som tidens, dagens, alderens, oplevelsernes stemninger
bringer ham i. Søg derfor ikke hos manden gennem-
ført konsekvens. Hans extase kan i det enkelte til-
fælde rive ham hen til overdrevne udtryk, der ikke
altid harmonerer med udtalelser, der er skrevne i kølig-
ere stunder, eller med teorier, han har fremsat på
dage, hvor han var mere oplagt til at tænke end til at
anskue.
Der er to ord, som stadig vende tilbage i Diderots
kritiker, det rosende udtryk ,sand* og det dadlende
»kold*. Disse to udtryk give os på en måde nøglen
til Diderots hele æstetik. Han kræver sandhed, men
kunstneren skal gennem denne sandhed fremkalde en
vis bevægethed, en følelsestilstand hos beskueren. Ud-
trykket ,sand* betegner billedets forhold til naturen,
»kold* angår forholdet mellem kunstværket og kunst-
nerens personlighed. Kunstværket skal være overens-
stemmende med noget givet, for hvilket det er udtryk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
