Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstkritiken - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KUNSTKRITIKEN. 165
Man ser hvorledes Diderot lader billedet virke på
sig som naturen virkede på ham. Han taler som om
han havde en hallucination og var hensat i den virke-
lighed, billedet skildrer. Tydelig nok er hans glæde
over de Vernetske og Loutherbourgske malerier, en
glæde over at finde sin egen naturfølelse gengivet i
dem, en fryd over at finde udtalt stemninger, han selv
har følt, ikke blot ting, han selv har set, en glæde over
at finde hjerter, der slår i takt med hans, som føler den
samme stille henrykkelse over bløde, idylliske land-
skaber, den samme rædsel over uvejrets nærmelse, den
samme dumpe uhygge ved dets komme. Landskabs-
malerierne kan da roses ikke blot for den sandhed,
hvormed de er malte, men også for den sjælsopløftende
varme, de vækker hos beskueren. Der er billeder, der
kun aftvinger Diderot beundring for den troskab, hvor-
med de gengiver et måske utaknemmeligt sujet, og der
er andre, der bringer ham i en henrykkelse, der har
rod i hans egen dybe og oprindelige følelse.
Gå vi fra landskabsbillederne til menneskefremstil-
lingerne, viser det sig, at Diderots sind også her er
modtageligt for et dobbelt indtryk — af den tekniske
side, der beror på udførelsen, og af det ideale moment,
som beror på sujettet. Han bruger udtryk som ,et
sujet, der kræver geni*, eller ,et koldt sujet, hvori der
intet er, som taler stærkt til sjælen". Eller det hedder:
,Sujettet er koldt, ligesom maleren selv*. Om et billede
,Josef sælges af sine brødre*, hvilket roses for mange
maleriske fortrin, hedder det:
SÅ! tal ikke til mig om farve og tegning! det ser jeg
slet ikke på! Men hvad jeg føler er, at en dødskulde griber
mig i betragtningen af det mest patetiske sujet. Hvor har
De lært, at det var tilladt at fremstille en sådan scene for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
