Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstkritiken - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166 KUNSTKRITIKEN.
mig, uden at knuse mit hjerte? Lad os ikke tale mer om
dette billede, beder jeg Dem; det bedrøver mig at tænke
derpå.**)
Der skelnes altså skarpt — for skarpt åbenbart —
mellem de rent maleriske fortrin og billedets værdi som
fremstilling af et patetisk, sindsbevægende indhold. Som
Diderot i landskabsmaleriet kræver stemning, kræver
han i historie- og genremaleriet, at kunstneren skal være
besjælet af en idé. Jeg citerer fra 1759:
»Disse folk tror, at de kun behøver at arrangere figu-
rer. De ved ikke, at det første fornødne er at finde en stor
ide, og at man må give sig tid, tænke efter, lade penselen
hvile og holde sig i ro lige til man har fundet den store
idé.)
Og fra 1765:
» Teknik erhverves med tiden; verve og ideal erhverves
ikke, men må medbringes ved fødslen. Jeg vilde gerne sige
til de fyrretyve, som samles tre gange om ugen i Louvre:
Hvad bryder jeg mig om, at der ikke er en fejl mod syn-
taxen i eders skrifter, når der dog ikke er en slående ide,
ikke en linie, som lever? I skriver som Laprince maler og
Pierre tegner; særdeles korrekt, sudbevares! men særdeles
koldt!! ***)
Mest talende er dog følgende ytring:
»Det forekommer mig, at når man griber penselen må
man have en eller anden stærk, sindrig, åndfuld eller pikant
idé, og foresætte sig fremkaldelsen af en vis virkning, et vist
indtryk. At give et brev at bære er en så almindelig hand-
ling, at man absolut må give den forøget interesse ved en
***) p. 374. Se også p. 389 og 426.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
