- Project Runeberg -  Diderot, hans liv og hans gerning /
168

(1891) [MARC] Author: Knud Ipsen With: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstkritiken - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

168 KUNSTERITIKEN.

skridt og slukke deres ild, kvæle deres geni, — er det ikke
sådan, De mener, hr. Hallé? Det var imidlertid ingenlunde
Paul Veroneses mening; han gjorde sig umage for at male
kød, fødder, hænder; men det var den gang. Senere har
man lært, at det var ingen nytte til, og det er ikke længer
mode at male dem, skønt det stadig er mode at have kød,
fødder og arme.**)

Men som sagt fremstillingen af disse enkeltheder
er for Diderot kun middel for at frembringe den virk-
ning, der beror på det idéfyldte indhold. Det er ikke
nok at være maler, man må også være menneske.**)
Indholdet, den skildrede begivenhed, et sammenstød af
lidenskaber, en forherligelse af dyden, tænkt i kunstne-
rens hjærne, båret af en stærk følelse bliver det væsen-
lige. Hvad Diderot forlanger er et fuldt og helt, derfor
stærkt, ja voldsomt indtryk af det, kunstneren har villet.
Interessen må fremfor alt ikke splittes, alle enkeltheder
må underordnes helheden, kompositionen må danne en
enhed.***) Der skal frembringes en enkelt, sluttet, sam-
let virkning. Derfor kræver Diderot til tider ligefrem
at landskabsmaleriet skal understøtte den virkning, som
menneskefremstillingen tilsigter. Han omtaler således
et billede, forestillende Magdalena, og bebrejder kunst-
neren, at hulen med grønsværet, hvori hun ligger,
bringer tanken i en hel anden retning end den bod-
færdige Magdalena. Græstæppet er for grønt og for
blødt, og hulen synes nærmest at indbyde til vellyst.
Langt interessantere, langt mere patetisk havde den
hellige kvinde været, om ørkenens ensomhed, tavshed

*) p. 265.
Seen GK
***) p. 245, 298, 324, 382, 406 o. fl.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ikdidrot/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free