Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstkritiken - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KUNSTKRITIKEN. 169
og rædsel havde omgivet hende.*) Af lignende hensyn
dadler Diderot al sammenblanding af allegori og virke-
lighed, som nedsætter totalvirkningen.**) Omvendt skal
helst ved portrætmaleriet virkningen forhøjes ved en
handling, hvorigennem personens sjæleliv kan lægge
sig for dagen. Om billedet ligner er en sag for sig.
Dets kunstværdi er uafhængig af denne hghed**) Der
næst er det også af betydning, at kunstneren vælger til
fremstilling det øjeblik i en begivenhed, som bedst egner
sig til malerisk fremstilling. Vælger man således at
fremstille Cleopatra i det øjeblik, hvor hun udånder, så
giver man egenlig ingen Cleopatra, men kun en kvinde,
som dør af et slangebid. Fra at blive en fremstilling
af et verdenshistorisk øjeblik, synker billedet ned til at
blive en fremstilling af en ulykkelig tildragelse.t)
II.
De fleste af Diderots indvendinger og det meste af
hans ros er betinget af hans fordring, at et kunstværk
skal være bærer af et idealt indhold. Men iøvrig har
han den rette opfattelse, at der ikke kan opstilles be-
stemte positive krav om dette indholds beskaffenhed,
men at ligesom man må give den kunstneriske indivi-
dualitet frit spillerum, således beror det på beskuerens
*y p. 110. Se også p. 116.
gp: 108.
FO,
+yl pi 120.
Lassa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
