- Project Runeberg -  Diderot, hans liv og hans gerning /
170

(1891) [MARC] Author: Knud Ipsen With: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstkritiken - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

170 KUNSTKRITIKEN.

og kritikerens individuelle smag og temperament, hvilke
billeder han skal foretrække. Han ved, at både kunstner
og kritiker møder med sin personlighed, som de ikke
kan trænge tilbage, og at kritikerens dygtighed for største
delen netop beror på den bøjelighed og smidighed,
hvormed hans talent føjer sig efter de forskjellige kunstner-
individualiteter, han står overfor. Således siger han
i indledningen til Salon 1763, der er rettet til Grimm:

»For at beskrive en salon efter din og min smag, ved
du så, kære ven, hvad jeg behøvede? Al slags smag, et
hjerte, følsomt for ålle skønne ting, en sjæl, modtagelig for
en uendelighed af forskellige entusiastiske følelser, en evne
til at variere min stil, som svarede til de forskellige kunst-
neres forskellige malemåde; jeg måtte være stor eller vellystig
med Deshays, simpel og sand med Chardin; sart med Vien,
patetisk med Greuze, og jeg måtte kunne frembringe alle
mulige illusioner med Vernet. Men sig mig, hvor er den
Vertumnus, der er således skabt? Man måtte måske gå lige
til Genfersøens bredder for at finde ham.**)

Diderot tænker jo her tydelig nok på Voltaire,
men han turde dog undervurdere sig selv. Voltaire
var utvivlsomt i kraft af sit hads større sammenbindende
evne, der kittede hans personligheds forskellige dele
sammen under én viljes herredømme, så de lystrede
samme formål og lededes i samme retning, mere på
sin plads hvor det gjaldt kamp mod reaktion og under-
trykkelse, 1 frihedens og humanitetens navn. Men han
besad ingenlunde den elasticitet og smidighed, den evne
til at fyldes helt af alle menneskehjertets stemninger
som Diderot, hvis følelsesliv var så meget rigere, hvis
drifter var så meget mere mangeartede, og hvis tem-

*) p. 160.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ikdidrot/0184.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free