Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstkritiken - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KUNSTKRITIKEN. 181
af ideal fuldkommenhed. Ofte, når han er misfornøjet
med kunstnerens udførelse af sujettet, fortæller han os
hvorledes det burde være komponeret, men det kan
ikke nægtes, at hans arrangement stundom synes vel
borgerligt*). Men selv når han er mest tilfreds, gribe
de allegoriske og mytologiske æmner ham ikke synder-
lig dybt. Der er ikke på langt nær den varme og be-
gejstring, den lyriske flugt, som når han roser billeder,
hvis æmner er taget fra naturen 0g samfundslivet.
Derfor er hans yndlinge Chardin, Loutherbourg, Vernet
og Greuze.
Overalt — både i valget af æmner og gennemførel-
sen af enkeltheder — vil Diderot altså tilbage til naturen,
livet og sandheden. Denne tendens søger han i sit
, essai* over malerkunsten, som afslutter Salonen 1763
at give et teoretisk udtryk, og vi gå da nu over
til en kritisk undersøgelse af dette betydningsfulde ar-
bejde.
IL
Diderot begynder dette lille skrift, der jo altså skal
fremstille den teori, den metafysik, der ligger til grund
for kritikerne, med den bemærkning, at ,naturen frem-
bringer ikke noget ukorrekt*, hvilket nærmere forklares
ved den sætning, at ,enhver form, hvad enten den er
*Y Se f. ex. kritiken af Lagrenées ,Venus og Vulcan* X p. 9, og
»Paris Dom* af Pierre X p. 116.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
