Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstkritiken - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KUNSTKRITIKEN. 183
dele. Hvis naturen ud efter den medicæiske Venus"
fod skulde konstruere efter sine love, ikke efter vore
regler, den. hele skikkelse, som svarede til foden, så
vilde der sikkert fremkomme et hæsligt, vanskabt mis-
foster. En menneskelig skikkelse er et så sammensat
system, at følgerne af en i sin begyndelse umærkelig
inkonsekvens vilde afstedkomme en tusindmils afstand
mellem kunstværket og naturen.*)
Hvad jeg her har fremstillet findes på de første par
sider i Diderots skrift. Moralen af den hele indledning
synes**) ikke at kunne være andet end at man overalt
skal sætte den strenge efterligning i de konventionelle
reglers sted, uagtet vi jo dog ikke kende tingenes år-
sager og virkninger fuldstændig.
Dette siste er nu jo åbenbart konsekvent. Hvis
det er kunstens ideale mål at give naturen som den
er, så kan den omstændighed, at vor viden ikke er
fuldkommen, ikke fritage os for at eftergå denne sam-
menhæng i vor kunstneriske gengivelse så godt som det
er os muligt, så vidt vi kende den, og de konvention-
elle regler vilde få karakteren af noget, vi har opstillet
i mangel af bedre, af et surrogat, der selvfølgelig vilde
blive overflødigt den dag, vor større viden viste OS
deres uoverensstemmelse med virkeligheden.
Spørgsmålet bliver da så, om hin forudsætning er
rigtig. Hvad Diderot vil tillivs er nu netop de konvention-
elle regler som dem, der er skyld i kunstens forfald. Men
*) X p. 461—463.
**) Jeg siger ,synes*, fordi Diderot, måske i følelsen af at han
endnu ikke ret har klargjort sig problemet, udtrykker sig noget
hypotetisk. Han siger således: ,Si jétais initié dans les my-
stéres de Vart, je Saurais peut-étre jusqu’ou l’artiste doit s’assu-
jettir auz proportions regues, et je vous le diraist p. 463.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
