Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Naturfilosofien - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SOS NATURFILOSOFIEN.
Mere direkte forbindelse var der åbenbar mellem
Diderot og de materialistiske forfattere. Fælles for disse
og Leibniz var, som alt berørt, protesten mod Cartesi-
anernes materiebegreb. Leibniz havde ganske ophævet
legemverdenen til fordel for sine åndelige monader.
Men også materialismen, der forklarer ånden ved legem-
verdenen, nedlagde protest mod opfattelsen af materien
som passiv og træg. Det gøres oprindelig vistnok af
Toland (i Letters- to Serena), senere af både Lamettrie
(under mange omsvøb) og Holbach (med al ønskelig
ligefremhed) gældende, at bevægelse ikke er materien
tildelt udefra, men er en oprindelig egenskab ved den.
Der skelnes mellem to slags bevægelser — massebevæg-
else eller lokalforandring (f. ex. en stens fald) og indre
bevægelse, der er afhængig af legemets egen molekylære
energi (f. ex. de umærkelige bevægelser, hvorved ting
forandres).
Vi træffe den samme betragtning gennemført af
Diderot i en lille ypperlig afhandling fra året 1770*),
,Om materien og bevægelsen*”. Det hedder her, at an-
tagelsen af materien som blottet for virksomhed og kraft
er en græsselig bagvendt opfattelse, der i lige grad
strider mod god kemi og god fysik. Hvad enten man
betragter materien som masse eller som molekyl er
den fuld af virksomhed og kraft. Den skal ikke sættes
i bevægelse udefra, ti molekylet er i sig selv begavet
med en oprindelig aktivitet, ifølge hvilken det virker på
andre molekyler ligesom disse virker på det. Det er
en illusion, at materien skulde kunne være i absolut
hvile. Bevægelse er lige så almindelig og reel en egen-
skab ved materien som udstrækning. Man har altfor
*) II p. 65—70.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
