Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Naturfilosofien - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURFILOSOFIEN. 209
meget betragtet naturen ud fra metafysiske og matema-
tiske forudsætninger, men man må se på den som fy-
siker og kemiker, tage tingene som de er og frembyde
sig i naturen, ikke som begreberne forme sig i vort
hoved. Der behøves ganske vist en kraft for at et ma-
terielt molekyl kan komme i bevægelse, men denne
kraft er ikke noget for materien fremmed, ti den udgår
enten fra molekylet selv eller fra andre molekyler.
Med dette materiebegreb mener materialismen at
kunne undvære guds medvirkning, som spiller en vigtig
rolle i det Cartesiske system. Diderot har, som vi har
set, alt længst kastet denne forestilling bort som uviden-
skabelig. Her wunderstreger han sit standpunkt yder-
ligere: ,Antagelsen af et hvilket som helst væsen uden
for den materielle verden er umulig. Man må aldrig
gøre den slags antagelser, fordi man aldrig kan slutte
noget af dem.**) Det ene naturfænomen skal med andre
ord forklares ved det andet.
Men gudsbegrebet var ikke den eneste forudsæt-
ning, som materialismen vilde tillivs og mente at kunne
undvære. Også antagelsen af en substantiel, fra legemet
absolut forskellig sjæl agtede man at fjærne. At ap-
pellere til sjælen som årsag til de i legemet stedfindende
forandringer er at opstille et fantom i stedet for en
videnskabelig forklaring. ,Hvorledes forstå," hedder det
hos Holbach, ,en sådan substans, der er forskellig fra
alt hvad vi ellers kende? Hvorledes kan vi gøre os en
forestilling om en substans, der ingen udstrækning har,
men ikke des mindre virker på vore sanser, 9: på vore
materielle organer, som er udstrakte? Hvorledes kan
et uudstrakt væsen være bevægeligt og sætte materie i
EL p. 69.
Knud Ipsen: Diderot. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
