- Project Runeberg -  Diderot, hans liv og hans gerning /
217

(1891) [MARC] Author: Knud Ipsen With: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Naturfilosofien - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NATURFILOSOFIEN. ar!

sive virkninger vil være et væsen med latent sensibi-
litet, et sansende væsen, et tænkende væsen.

Og da d’Alembert henstiller, om ikke teorien om
de præexisterende spirer er nødvendig for at forklare
organismernes første opståen, så svarer Diderot, at
spørgsmålet, hvorvidt hønen går forud for ægget eller
ægget forud for hønen, kun generer folk, som med
urette antager, at arterne altid har været uforanderlig
sådan som de nu er. Men hvorfor skulde de være det?
Den umærkelige orm, som kryber i mulde, er måske
på vejen til at blive et stort dyr, og det store dyr, som
forskrækker os ved sin størrelse, er måske på vejen til
at blive en orm, er måske kun et enkelt forbigående
fænomen i vor klodes historie. Sluk solens lys, og
planter vil visne, dyrene dø og jorden være tom og
mørk. Tænd den igen, og i samme nu vil man atter
skabe den nødvendige betingelse for en uendelighed af
ny generationer, blandt hvilke man neppe vilde kunne
antage, at just vore dages dyr og planter vilde komme
igen.

Kort sagt! hvis man ikke antager, at sensibiliteten
er en almindelig egenskab ved materien, styrter man
sig i en afgrund af mysterier. Og hvorfor skulde over-
hovedet sensibiliteten være uforenelig med materien?
Vi kender jo hverken materiens eller sensibilitetens
væsen, sålidt som vi egenlig forstår, hvorledes bevæg-
else overføres fra et legeme til et andet.

Med disse spørgsmål og endnu flere, som lejligheds-
vis skal berøres senere, sysler samtalen mellem de to
filosofer, indtil d’Alembert rejser sig for at sige godnat.
Han skal hjem og i seng.

Han går, fulgt til dørs af Diderot, hvis livlige ånd
— én gang vakt — så nødig vil slippe sin tilhører og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ikdidrot/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free