Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Naturfilosofien - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218 NATURFILOSOFIEN.
lige til sist sender ham sære eller paradoxe ideer med
på vejen. Hjemme tager d’Alembert slobrok og nathue
på og kaster sig i sin lænestol, hvor han falder i søvn.
Tjeneren vækker ham for atfå ham i seng, men manden
bliver vred og går først efter megen parlamenteren til
ro. Hans hjærne er overfyldt af uvane tanker som
hans mave kunde være det af vanskelig fordøjelige
spiser. Det er usundt til natten, véd man. Og da han
er kommet i seng, så falder han da ikke i en rolig søvn
som ellers — han plejer at sove som et barn — men
han vender og drejer sig, sparker tæppet af sig og
snakker i søvne. Og frk. de I’Espinasse, hans gode
veninde, der ikke forstår et muk af alt det ,galimatias*,
han giver til bedste, og som fuld af ængstelse for sin
kære filosof må beslutte sig til at ofre sin nattero og
våge, flytter et lille bord hen til sengen, lytter og skriver
op hvad hun kan opfange. Så går tiden, og hvad skal
hun ellers bestille? Til yderligere beroligelse lader hun
doktoren hente, og det er mellem dem, at en ny sam-
tale begynder, da Bordeu henad morgenstunden viser
sig i døren. Frøkenen tyder for doktoren de kragetær,
hun i skyndingen har nedskrevet efter d’Alemberts
fantasier, og den altid elskværdige og interesserede
doktor er så venlig at udlægge og kommentere dem for
hende, ja han hjælper hende selv til at filosofere.
Henne hos Diderot har d’Alembert væsenlig ind-
Sskrænket sig til at fremsætte enkelte tvivismål og ind-
strø bemærkninger, der kun har bidraget til at holde
Diderot i ånde og spore hans filosofiske pegasus. Han
har nærmest været behersket af en vis passiv glæde
af at høre Diderots interessante ideer. Han har stået
på jorden og — selv uden vinger — frydet sig over ørnens
flugt. Men så såre han er kommet hjem og hans egen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
