Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etiske Tanker og Problemer - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ETISKE TANKER OG PROBLEMER. 241
var det teoretiske udtryk for den praxis, samfundets
levede liv frembød.
På denne måde skulde altså den ny moral være
voxet op af tidens og samfundets jordbund som et forbi-
gående usundt fænomen, der kun havde sin rod i disse
forhold og derfor burde have udspillet sin rolle med
dem. Men i virkeligheden har den materialistiske etik
sine rødder vidt forgrenede i tidens forsken og tænken,
og den forudsætter tidligere fremsatte teorier. Den be-
tegner en fase i etikens historie, som det ikke går an
at overspringe, ti vel er den i en vis forstand et tilbage-
lagt stadium, men den har sin store betydning ved det
grundsynspunkt, den anlægger og søger at påtrykke
den almindelige bevidsthed: det at al etik må bygge på
kendskabet til den menneskelige naturs faktiske beskaffen-
hed. Dette er kærnen, så skal det iøvrig villig ind-
rømmes, at der er skaller nok i denne literatur.
I virkeligheden er den materialistiske etiks sluttede
fremtræden kun et vidnesbyrd om den store indflydelse,
som naturvidenskabens sejrrige fremskridt øvede på de
filosofiske discipliner. Den teleologiske begrundelse af
naturfænomenerne havde tabt i kurs siden Bacos dage.
I stedet forklarer man naturen som en sammenhæng af
mekaniske årsager og virkninger, om man end tøver
med at erklære den helt for et mekanisk produkt. Hoved-
sagen er, at man hengiver sig til et frit, uinteresseret
empirisk naturstudium uden den forudindtagethed, som
består i, at man under sin syslen med tingen søger
bekræftelse for sine ad spekulationens vej fundne eller
på guddommelig autoritet antagne meninger om tingene.
Men er dette synspunkt slået fast for naturforsk-
ningens vedkommende, så måtte en tilsvarende betragt-
ning gøre sig gældende i læren om den menneskelige
Knud Ipsen: Diderot. 16
FÅ
|
I
E-
GE Re, gi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
