Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Diderots Tanker om Opdragelsen - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.
DIDEROTS TANKER OM OPDRAGELSEN. 287
må kende — ja først og fremmest hjærnen. Hovedet
har foruden sit ydre også et indre fysionomi. Ganske
vist kender vi kun lidet til hjærnens fysiologi, men så
meget synes vist, at dens opgave er at sammenarbejde
og kombinere alle de fra sanserne kommende indtryk.
Hvorfor da dyret, der har en hjærne ligesom mennesket
ikke kan nå samme grad af fuldkommenhed, spørger
man. Fordi, svarer Diderot, dyrets fornuft, hvis det
har nogen, er behersket af en enkelt sans. Hele hundens
sjæl er så at sige på spidsen af dens snude, ørnens i
dens øje, muldvarpens i dens øre. Anderledes med
mennesket, hos hvem ikke den enkelte sans, men det
organ, der tilvejebringer harmoni mellem de forskellige
sanseindtryk, 2: fornuftens organ, hjærnen, fører kom-
mandoen som en dommer, der uden at være bestukket
eller behersket af de vidner (sanserne), han skal afhøre,
bevarer hele sin avtoritet og kombinerer udsagnene.
Et menneske, hvis høresans var så ensidig udviklet på
de andre sansers bekostning, at disse kun vilde være
i virksomhed så meget som individets og artens ophol-
delse krævede, måtte til enhver anden tid være som
muldvarpen, hvis hule genlyder af den mindste larm,
— et væsen, der så at sige var ,lutter øre". Hvoraf
følger at det geniale menneske og dyret ligne hinanden
deri, at hos dem begge er der et enkelt, særlig udvik-
let organ, der uimodståelig nøder dem til en særlig art
af virksomhed, som de udfører til fuldkommenhed.
Vi se heraf, at når Diderot ovenfor har anført mod
Helvetius, at al lyst og ulyst ikke er fysisk, men at
der også gives en ,åndelig* lyst og ulyst, så løsriver
han ikke derfor dette ,åndelige* fra organisationen. I
sin nærmere forklaring opstiller Diderot ganske vist en
besynderlig fysiologi, idet han henlægger lyst og smerte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
