- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
208

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boghandelen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvor liden Erfaring jeg har udi Arithmetica, dog
strax har kunnet udregne mig en Banqueroute paa
3 til 400 Slettedaler, Vel er ogsaa sandt, at der
findes mange onde Mennesker, der lægger ham saadant
til Last, raisonnerende saaledes: Autor har undet
ham Arbejde og betalt ham rigtig derfor; Autor har
aldeles Intet for sit store Arbejde og mange Aars
Sved end den liden Fordel, Debiten paa hans Bøger
kan give; Seign. Phønixberg har selv, saavel ved
Eder som ved skrevne Reverser, forbundet sig ikke
at eftertrykke hans Skrifter, og andet saadant
Sliddersladder, som jeg haaber han, som en fornuftig
og velstuderet Mand (der har ladet se sin Dygtighed
i at komponere selv adskillige smukke Vers og lærde
Viser, som daglig sjunges af smukke gamle Matroner
udi de smaa Gader med stor Andagt) ikke lægger paa
Hjerte. Det er ikke Umagen værd at svare til saadan
Snak.« Langtfra at ønske ham noget Ondt, vil Holberg
heller berømme ham for hans Hurtighed og ønske,
»at ligesom den Fugl Phønix (som han har den Ære at
være opkaldt efter) lever paa eet Sted udi tusinde
Aar, indtil den mæt udaf Livet opbrænder sig selv,
saa og disse eftertrykte Skrifter maa leve og blive
liggende ubeskaarne i hans Boglade, indtil de mætte
af Livet maa Vulcano vorde opofret«. En Efterskrift
tilføjer ganske tørt: »Ifald Sr. Phønixberg skulde
finde for godt at eftertrykke oftere mine Skrifter,
saa vil jeg venligst bede, at han har selv et Øje med
Korrekturen; thi de tvende Tomer ere vel akkurate nok,
men der er dog mesten en Vildelse i hver Linie.«

Vilde Holberg ikke afse de Penge, som et - tidt
ogsaa utilstrækkeligt - Beskyttelses-Privilegium
kostede, havde han ikke andet Værge til at bekæmpe
Eftertrykkerne med end det moralske, som han her
benytter med saamegen Vittighed. Først Forordningen af
7. Januar 1741 skred ind til Fordel for Forfatternes
Rettigheder, sikrende dem og deres retmæssige
Forlæggere mod Eftertryk under Straf af Mulkt og
de eftertrykte Exemplarers Konfiskation. Foruden de
forordnede Kirkepsalmebøger, Luthers Katekismus og A B
C Bøger undtoges fra dette Forbud kun Saadanne »forhen
trykte Bøger, som enten de rette Ejere ere døde fra,
og hvorpaa deres Arvinger intet specielt Privilegium
have, eller og som Autor eller første Forlægger,
om han end var ilive, dog lod

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free