Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boghandelen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
henligge og ikke inden en vis Tid, saasom idethøjeste
inden et helt, 1/2 eller 1/4 Aars Forløb, ligesom
Skriftet var stort eller kostbart til, efterat samme
var aldeles bortsolgt, begyndte igjen at oplægge
det«. Forordningen betegner et stort Fremskridt
henimod lovordnede litteraire Tilstande, om end den
Frist, efter hvis Forløb et Skrift var hjemfaldet
til Offentligheden, er paafaldende kort efter vor
Tids Begreber om litterair Ejendomsret.
Som kongelig og Universitets-Bogtrykker træffe vi ved
Aarhundredets Begyndelse Assessor JOHAN LAURENTSEN,
en litterairt dannet Mand, der stod i Venskabsforhold
til Rostgaard og Gram og en Tidlang interesserede sig
for at faae en Oversættelse af Saxo tilvejebragt. En
større Rolle i Samtidens Litteratur spillede dog hans
Efterfølger Kancelliraad JOACHIM WIELANDT. Han var en
vel studeret og dertil driftig Mand, rig paa Ideer og
litteraire Impulser. Navnlig er Tidens journalistiske
Liv paa forskjellig Vis præget af hans kraftige
Personlighed. Han stiftede saaledes Danmarks første
kritiske Blad »Kjøbenhavnske ny lærde Tidender«, han
udgav politiske Tidender og fra 1725 af endvidere en
Adresseavis, med hvilken Aaret efter et Adressekontor
sattes i Forbindelse, en Institution, der skulde
tjene Publikum til Oplysning og Hjælp i mange
forskjellige Retninger. Forbindelsen mellem Avisen
og Kontoret var afvexlende løsere eller fastere;
til Tider henviste Avertissementerne til Wielandts
Bogtrykkeri angaaende de nærmere Oplysninger, og
Adressebladet ledsagede hans politiske Avis som et
Tillæg; i denne Skikkelse lever det endnu den Dag idag
som Berlingske Tidendes Morgenavis. Wielandts Enke
overdrog nemlig sit Avisprivilegium til Hofbogtrykker
ERNST HEINR. BERLING, som var indvandret hertil
fra Tydskland; som Direkteur for det kongelige og
Universitets-Bogtrykkeriet efterfulgtes Wielandt
af den ligeledes fra Tydskland indkomne JOH. JØRGEN
HØPFFNER, bekjendt bl. A. for sine Udgaver af Holbergs
Komedier.
Med Hensyn til Censuren var der indtraadt nogle
Lempelser. Dels lettedes Forretningsgangen for de i
Provindserne levende Forfatteres Vedkommende derved,
at de henvistes til lokale Censur-Autoriteter og
saaledes ikke behøvede at sende deres Skrifter til
Kjøbenhavn; dels blev der efter Ansøgning tilstaaet
enkelte mere ansete Forfattere Censurfrihed ikke blot
for et bestemt angivet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
