Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kort efter hyldede Stenersen selv i Praxis den
Smag, han havde forsvaret i Theorien, og blandt de
tidligst paavirkede Klopstockianere er han uden
Modsigelse den bedst begavede. 1754 skrev han det
første danske Digt i choriambisk Versemaal, den
højt beundrede »Ode til min Søsters Bryllup«, hvis
poetiske Flugt unægtelig hæver sig ikke lidet over
Samtidens øvrige Lyrik, skjøndt den snarere hæmmes
end fremmes af den nære Tilslutning til Forbilledet,
hvis sproglige Konstruktion endog efterlignes
til Skade for det lyriske Udtryks Oprindelighed,
hvis der overhovedet kan være Tale om en saadan i
denne Andenhaands-Digtning. Man vil dog finde et
virkeligt Digtersinds Varme f. Ex. i de Strofer,
der drage Tanken fra Ungdomstidens Bryllupsglæde hen
til Manddomsalderens varige Erhvervelse:
Naar med slibrige Frugt stjæle sig uformærkt
bort de dejlige Aar, varer bestandig ved
Venskab, grundet paa Dyden,
uberøvet sin Yndighed.
Saa naar stormende Høst river fra frugtbart Træ
sit grønglindsende Løv, vise sig hængende
under skaldede Kviste
den guldstrirnet Frugt skjønnere -
eller i de Linier, der forjætte Kjærlighedens
sejrende Magt over Tiden:
Ej skal kommende Aar lunkne hans Kjærlighed,
ej skal synes ham mat blegnede Læbers Lys,
ej skal mindre begjærlig
søges aldrende Favnetag,
end nu, da hun iført gyldne Klenodier,
ny højtidelig Stads, drager ham, villig selv,
med erobrende Ungdoms
gjennemtrængende milde Kys.
Men man vil ligeledes finde, at hvad Følelsen har
tabt af Varme under den poetiske Udarbejdelse, er
gaaet tilspilde i den kolde, fremmede Form, der har
tvunget Sproget til søgte Vendinger og berøvet det
Naturens lette, flydende Udtryk. - Højere end i dette
Digt naaede Stenersen ikke i den strengt overholdte
Odestil; lidt efter lidt unddrog han sig dens Krav,
og gjennem en rimet Lokalisering af Horats’s Ode »til
Selskabsbrødrene«:
Druernes Kræfter presses til vor Glæde,
Bægret bør stille forudfattet Vrede,
Preussiske Sabler og de Bøhmske Glasse
sammen ej passe -
vendte han tilbage til den rimede Strofe i sit jevne,
naturligt kjønne beskrivende Digt »Junkerskilden«:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
