Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Snart knejser frem af dybe Strand
en oddet Ø, som Havets Tumlen spæger,
snart viser sig et jevnt og dyrket Land,
hvis tætte Ax for Vind sig bølgevis bevæger.
Fjernt blaaner Synet ved de blege Høje,
hvis dunkle Træer sig som en Krands om Egnen bøje.
Her glad sig under gule Sky
fra brune Jord aarvaagne Lærke svinger,
at lede der om Dagens første Gry;
en venlig Velkomstsang hun Morgenrøden bringer;
snart daler hun, snart højere sig hæver,
en tonefuld Musik os over Hoved svæver.
Under Klopstocks Auspicier stiftedes »Selskabet til
de skjønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse«
1759, et af Tidsalderens ægtefødte Børn: en
Association til Fremme af Poesi og Veltalenhed,
med Nytten, den moralske Opdragelse, til Formaal og
den skjønne Form til Middel. Digtekunsten som direkte
belærende Meddelelse fik sit officielle Udtryk i denne
Institution, der har havt en ikke ringe Indflydelse
paa det forrige Aarhundredes æsthetiske Smag ved
efter Evne at beskjære den poetiske Fantasis Skud,
hvor de viste sig for yppige, og med pædagogisk
Alvor fastholde et jevnt Lavmaal af Tankeflugt og
Følelsesliv som Norm for Digtningen. Det var ejheller
Poeter af Fag, der som Selskabets Nævn sad tildoms
over de Digterværker, dets Prisæskninger fremkaldte,
men lærde Professorer og fornemme Embedsmænd, og
det er ikke mindre karakteristisk for dette til
den danske Poesis Fremme stiftede Forbund, at ved
Siden af Klopstock flere Tydskere havde Sæde i det;
saaledes var J.H. SCHLEGEL dets Sekretair og nød
som aarlig Løn 300 af de 400 Rdl., Kongen havde
tilstaaet Selskabet, saa der blev 100 Rdl. tilovers
til Digtekunstens Opmuntring. Med alt dette vare
Selskabets ledende Mænd dog Personligheder, der stod
paa Højdepunktet af deres Tids Smag og Dannelse,
og dem kan det ikke bebrejdes, at selve denne Smag
var saa lavstammet; de have tvertimod virket det
Gode, de evnede. Saaledes han, der Jiædredes med
Tilnavnet »Nordens Aristarch«: Gehejmeraad ADOLPH
GOTTHARD CARSTENS (1713-95), Lübecker af Fødsel og
tydsk af Opdragelse og Universitetsdannelse, Latiner
i sin Poesi (»Carmina amicis«, o: »Digte for mine
Venner«, 1790), men fuld af levende Interesse for
dansk Litteratur og - efter sine Anskuelser og Evner
- en virksom Beskytter af Ewald, saa han efter sin
Død har faaet den tilvisse overdrevne, men af hans
Tidsalder godkjendte Roes:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
