- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
427

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

stærk, og Wessel, der havde levet et Decennium som
en saa ukjendt og ensom Mand i Hovedstaden, at en
Anmeldelse kort efter Stykkets Udgivelse rygtevis
betegnede Forfatteren som »Hr. Wessel, en Normand«,
saae fra nu af sit Ry i stadig Væxt og sig selv -
tildels imod sin Tilbøjelighed og altid i beskeden
Tilbageholdenhed - som toneangivende Midtpunkt i
en Kreds, der har spillet en ikke ringe Rolle i den
litteraire Udvikling: det Norske Selskab.

De norske Studenter og litteraire Mænd havde deres
daglige Tilhold i det Juel’ske Kaffehus i Sværtegade,
hvor der udvikledes et Slags Hjemliv for de familie-
og hjemløse Ynglinger under Ægide af Husets Værtinde, den
brave, moderlig-beskyttende og hjælpsomme Madam Juel, en
Provstedatter fra Thy. Oprindelig var Samlaget af
udelukkende selskabelig Art, og de litteraire Øvelser,
der fandt Sted i Løsning af de poetiske Opgaver med
»en Bolle Bisp« som Præmie, gjorde ikke anden Fordring
end at bidrage til almindelig Underholdning, om de
end af en Slags historisk Ordenssands indskreves i en
dertil anskaffet Versprotokol. Denne Selskabeligheds
poetiske Sving og de unge Normænds friske Skjemt
overhovedet drog Gjæster til Huset, og Selskabet
kunde til Tider blive større og mere blandet,
end tjenligt var, hvor et frit Ord, en rask Dom,
et dristigt Epigram skulde have den Betryggelse, som
kun en sympathetisk Modtagelse kan sikre det. Kredsens
tilfældige Sammensætning føltes især som en Ulempe, da
Kampene om »Tronfølgen« og Meningsforskjellighederne
om »Zarine« vakte stærkt Røre i det norske Samlag,
i hvilket baade Bredal og Brun vare fremragende
Gjæster. I Anledning af Kritiken over »Zarine« havde
Klubbens egenlige Leder, OVE GIERLØV MEYER, taget
offentlig til Gjenmæle, gaaende ud fra den Formodning,
at de imod den norske Digter gaaende Domme havde deres
Udspring fra en dansk Koteri, der med EWALDS Navn som
Bannermærke og med P. Rosenstand-Goiske og Abrahamson
som Førere, havde sit litterairt-selskabelige Sæde
i Mad. Neergaards Kaffehus i Badstustræde. Den
lidenskabeligt bevægede Debat om disse Anliggender
kunde man ikke ønske tilfældige Tilhørere til,
og saaledes foranledigede denne Begivenhed, at de
norske Gjæster fik sig et eget Lokale i Værtens
Lejlighed anvist og samtidig begyndte at forme sig
som en fortrinsvis litterair

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0445.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free