Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Klub med en bestemt Tendens og en mod de Ewaldske
Partigængere rettet Kritik. Da Selskabets litteraire
Organisation var paa sit Højdepunkt, havde den en
næsten akademisk Karakter; der udsattes Prisopgaver,
og Lønnen for deres heldige Løsning var en Fingerring
med Indskriften: Vos exemplaria Græca, Begyndelsen
af den bekjendte æsthetiske Anvisning i Horats’s
Ars poetica 268-69: Vos exemplaria Græca nocturna
versate manu, versate diurna (o: tidlig og silde
skulle I arbejde med de græske Mønstre for Øje), en
Henstilling, ved hvilken den latinske Digter anbefaler
sine Landsmænd at holde sig den græske Digtnings
prosodiske Korrekthed efterrettelig og ikke forsømme
den metriske Velklang. Overført paa det norske
Selskab og de da foreliggende litteraire Forhold
skulde Parallelen indskærpe den franske Klassicismes
Regelrethed som Modsætning til den Klopstock-Ewald’ske
Skoles nye Besynderligheder og Uregelmæssigheder.
Det norske Selskabs stundom misforstaaede Stade
og jevnlig misbilligede litteraire Polemik bør her
kortelig stilles i rette Lys; ved Omtalen af Ewald
vil der ligeledes blive Lejlighed til at paapege de
herhenhørende Forhold. Man maa først og fremmest
betragte den norske Opposition mod den Ewald’ske
Retning som fremgaaet af en for vor litteraire
Udvikling betydningsfuld Temperaments-Ejendommelighed
(se S. 109-10). Dernæst vil man, uden at forurette
Normændene, kunne gjøre opmærksom paa en national
Ærekjærhed som et af Motiverne til Sammenholdet og
Modstanden mod det Ewald’ske Frembrud: Stoltheden
over Landsmandskabet med TULLIN, Tilslutningen
til den nydannende, frisk-befrugtende Impuls, hans
naturskildrende Digtning gav, og Fortrydeligheden
over, at denne Nyskabelse saa kort efter truedes med
at stilles i Skygge, ja rent ud fornægtes af en fra
unationalt Udgangspunkt paavirket Digtning som den af
Klopstock fremkaldte Ewaldianisme. Følte Normændene
sig hos Ewald selv fremmed berørte af hans Odestils
»hastemte Toner«, af hans messianske »Seraf-Sprog«
og af hans nordiske Tragediedigtning, der brød med
en tilvant Stil uden at kunne skabe noget Klarere end
en ossiansk-klopstocksk Bardepoesi, saa maatte deres
Formsands stødes dobbelt af hans blindt-forgudende
Efterlignere, Trediehaands-Klopstockianerne, der
fattedes hans høje digteriske Begejstring og hyppigere
eftergjorde hans Fejl end hans Fortrin. Som Følge
heraf sluttede det norske Selskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
