Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baggesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der fortbevæger Kloden med Bedrifterne.
Han fejler, som et eengang tilvant eget Snit
i Kunsten kræver; thi den unge Verden vil
med egen Lyst sig ytre paa sin egen Vis,
og ikkun Stivhed holder paa sit Ludvigshof,
men rasken Yngling kaster falske Pudderhaar
og lader fri den dunkle Lok om Skuldre slaa.
Fra den »rette Vej« har Oehlenschläger, ifølge Baggesens
Karakteristik af »Aladdins« »brogede« Verden, ladet sig
lede bort af nytydsk Indflydelse. Oehlenschlager svarer:
Er dette Spil et Laan fra Tydskland? Spøgte da
en Shakspeare aldrig Sommernatten hen, og steg
hans Fantasier aldrig vældigt i en Storm?
Var Gozzi fra Germanien? Er dette Land,
det skjønne, vidtudbredte, kun en sandig Ørk,
som intet mer Beundrings-, Hyldingsværdigt har?
dets Kunst en Pest for Landet? Snurrepiberi
og Ranglemænd Thuiskons Barder, naar vi højt
undtage, hvo med Bifald ranglet har for Dig?
Ha, Dannerdigter! kalder Sligt Du Billighed?
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Hvad altsaa nu Aladdin angaaer, tænker jeg:
Vi la’er hans underlige Lampe brænde fort
og pudser ikke Tanden altfor nær, da let
paa denne Vis den kunde slukkes. Heller ej
er Lampens Digt et Barneværk, i Søvne gjort;
det skuer med et vaagent Øje Verden rundt.
Det spøger heller ej bestandig under Jord,
men funkler, lig de Goethiske Granater: først
en Sten i Fjeldet, suser dernæst vældigt frem,
en Kugle gjennem Luften, og forvandler sig
mod Slutning til et Æble mellemgrønne Løv.
Medens dette Svar bevarer sin Ligevægt selv i de
Partier, hvor der siges Baggesen hvasse Ting (som hvor
Oehlenschläger undersøger Baggesens Berettigelse til
at kalde sig Noureddin), faaer det officielle Decorum
en ejendommelig Kommentar i samtidige Privatudtalelser
af Digteren, der ret vise os, hvor det kogte og
skummede i hans ungdommelig iltre Sind. I et Brev til
Kamma Rahbek skriver han just paa denne Tid: »Er det
dog ikke løjerligt, at den Vindhas, den Pigernes Jens,
vil gjøre sig til en sat, stadig, betænksom, svedende,
vaagende, grublende Mand og mig til en glathaget,
uopdragen Dreng? Lad ham probere at danne en Aladdin,
han barer sig Pinedød nok! Eller troer han maaske,
at den Kunst at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
