Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baggesen - Oehlenschläger i Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Til Slutning samler »Jeg selv« Kampen for Kunsten,
Smagen og Sproget i det homeriske Billede af den
hjemvendende Odysseus, der driver de frække Bejlere
paa Flugt:
Det er for Alt, hvad mig er helligt vorden
og dyrebart paa denne Plet af Jorden
(maaske den bedste, hvis, som jeg gjør Mit,
Hver kjæk og ufortrøden gjorde Sit):
for Tanken og for Følelsen i Norden,
saavidt den ytrer sig i Sang,
jeg mod de Svirebrødre, som fortære
Parnassets Gods og skjænde Musers Ære,
Satirens krigeriske Fane svang.
Nu hjælper ingen Sukken, ingen Stønnen;
nu svæver over Hovdet deres Dom.
Odysseus, som de frækt med Vinen overstænkte,
fordi de ham en gammel Betler tænkte,
foryngt, i al sin Kraft tilbagekom. -
Vor Dialog er blot en Kamp for Spøg, der fælder
Antinoos til Prøve! Ve dem! ve,
naar jeg slaaer Hammen af og holder op at le,
naar hele Sværmen det for Alvor gjælder,
hvis de mig tirre til det sidste store Slag,
hvor sig Telemach os vil med min Harm forene,
tilskyndet af vort Nordias Athene,
for at fuldende deres Dommedag!
Telemachos, Odysseus’ Søn, er Oehlenschläger. Baggesen
mente endnu, at den endelige, afgjørende Kamp mod
Kunstens Forfald og den slette Smag skulde finde
dem Side om Side. I denne Tro forlod han i Majmaaned
1807 Kjøbenhavn og drog til Paris, efterladende sin
Handske som en Udfordring til sin litteraire Samtid.
Imidlertid havde Oehlenschlager i Paris havt Lejlighed
til at se nogle af Romantikerne paa nært Hold, og deres
Færd havde ingenlunde behaget ham. Over Brødrene
Schlegels Optræden var han saa indigneret, at der i
hans Privatbreve forekommer ligefremme Invektiver mod
dem, og hvilket Blik han havde faaet for deres
litteraire Værd, har han udtrykt i to kvikke Linier:
Ach, hätten wir statt Schlegeln Lessing,
nur ein Stück Gold für zwei Stück Messing!
Overhovedet var Oehlenschläger paa dette Tidspunkt
ifærd med at foretage en decideret Svingning bort fra
den romantiske Skole, og her, som næsten altid, vare
almindelige og personlige Motiver nøje forenede. Hans
sunde Natur kunde ikke billige Romantikens poetiske
Udskejelser og endnu mindre dens fanatiske Fordømmelse
af enhver anden Anskuelse; men dertil kom, at hans
Selvfølelse var ifærd med at voxe til Selvbeundring -
»ein guter Knabe, wenn er nur nicht so eitel wäre«,
skriver Fr. Schlegel om ham paa denne Tid - der ikke
taalte nogen Tilsidesættelse eller Hovmestereren,
og for hvilken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
