Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oehlenschläger i Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
enhver Tanke om Afhængighed var en Forargelse, saa han
end ikke kan mindes sin tidligere Underkastelse under
Steffens uden at forbitres: »Jeg skammer mig, naar jeg
tænker paa alle de ensidige Domme, som Steffens i sin
Rus forledede mig til,« skriver han til H.C. Ørsted
og tilstaaer denne rentud, at han holder Rahbek for
en bedre Æsthetiker end Steffens. Maadehold kjendte
det brusende Ungdomsblod ikke, og det hjalp ham kun
lidet, at den besindige Vens gyldne Ord raadede ham
til at sky Yderlighederne. »Man forlader den nyere
Skole som enhver anden,« skrev H.C. Ørsted til ham,
»naar man ikke længer behøver at gaa i Skole; men
lad os vel vogte os for at give Stympere Lov til at
raabe Triumf over de Mænd, som kraftigen have vakt
en desværre slumrende Aand. Du havde været en Daare,
dersom det Parti, som Du i adskillige Aar med mere
end billig Heftighed havde forfægtet, ikke havde
udmærket sig ved Andet end ved Pral og tom Dunst.«
I Paris skrev Oehlenschläger Tragedien »Palnatoke« (udk.
1809) i hvilken, trods dens Mangel paa Kjærlighedshandling
og trods det vildt-mandige Emne, det sentimentale
Element, især repræsenteret af den lidet islandske
Islænder Thorvald, staaer noget blodløst ved Siden
af de raske Kæmpeoptrin og den Fantasiens Styrke, der
endog overvældede Digteren selv, da han skrev Scenen,
hvor Kong Harald Blaatand i Mørke ifører sig sin
Ligdragt istedetfor Kroningsdragten; Oehlenschläger
blev saa betagen, da dette Billede viste sig for ham,
at han ilede ind til sin Stue-Nabo BRØNDSTED og bad
ham spille noget Lystigt, for at jage Synet bort;
som et Udslag af Digterens vaagnende Anti-Romantisme
kan mærkes den kraftige nordiske Aands Protest mod
»den lumre Munkepest fra Syd«. Ligeledes i Paris blev
i Begyndelsen af 1808 »Axel og Valborg« til (udk.
1810), Forherligelsen af nordisk Kjærligheds-Troskab,
formet til en Tragedie paa Grundlag af Folkevisen.
Ligesom tidligere »Hakon Jarl« blev denne Tragedie
læst med Begejstring i Originalmanuskript og
Afskrifter af Digterens stadig voxende Tilhængerkreds.
»Over hele Byen spurgte man allerede efter »Axel og
Valborg« før den kom,« skriver H.C. Ørsted til Vennen;
»og nu, da den er kommen, tales mere om den end om de
fleste trykte Bøger. Jeg hører, at næsten alle
skikkelige Folk have læst den - Gud veed, hvorfra de
have faaet den.« Afskrifterne solgtes i dyre Domme,
fortæller Oehlenschläger i sine Erindringer, »og man
havde saaledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
