Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Form, hvorved det guddommelige Ord træder i et
rent menneskeligt Forhold til Jordens Børn? hvorfor
om ikke for at nøde dem til at erkjende, at
Aabenbaringen kun ved Fornuften bliver tilgængelig
for Mennesket; for paa synlig Maade at minde dem
om, at Mennesket kun ved egen Stræben, ved aandelig
Udvikling træder i Samfund med Gud; for at vise det
Tomme og Modsigende i den Fordom, hvori Aabenbaringen
kun altfor let bestyrker den menneskelige Inerti,
at Fornuften ved den guddommelige Mellemkomst skulde
være suspenderet, at Fornuftens Brug ikke skulde
lade sig forene med Skriftens høje Anseelse, at den
aandelige Fuldkommenhed meget mere skulde bestaa i
en Qvietisme, som beroligede sig ved en bogstavelig
Udtydning af Skriftens Ord og stræbte at holde
Fornuften fangen under en Tro, hvori Tænkningen ikke
havde Andel. . . . Skriften er beregnet paa Væsner,
som have og bruge Fornuftens Lys: ved historisk
Kritik skal dens Ægthed bevises, ved filosofisk
Kritik dens Indhold prøves og udvikles, og først ved
den videnskabelige Kritik kommer Enhed og Holdning,
Lys og Klarhed i Lærens Mangfoldighed.«
At Clausen var forberedt paa ogsaa at finde Grundtvig
blandt Bekæmperne af sit theologiske Princip,
fremgaaer tydeligt nok af nogle Hentydninger i hans
Fortale til de af kristelig og videnskabelig Aand
forladte theologiske Polemikere, hvis »hadefulde
og hovmodige Sind raser frem med æreskjændende,
fordømmende Ord«. Men neppe havde han dog ventet, at
Grundtvigs Indsigelse skulde møde frem saa ubegribelig
hurtigt og være saa yderlig hvas som Kirkens det
faa Dage efter Clausens Skrift udkommende »Kirkens
Gjenmæle«, der vakte en saa almindelig Opmærksomhed,
at det i Løbet af en Uge maatte oplægges tre Gange.
I dette voldsomme Fejdeskrift erklærer Grundtvig,
at Clausen har »stillet sig i Spidsen for alle den
kristelige Kirkes Fjender og Guds Ords Foragtere
i Landet«; han stempler ham »paa Kirkens Vegne,
som var, som er og som skal blive«, som »en falsk
Lærer, der misbruger det kristelige Navn til, saavidt
han formaaer, at forvirre og forføre Menigheden,
stræber at undergrave den Kirke, han udgiver sig
for at ville tjene og befæste«. Idet Grundtvig
træder op imod Clausen »ikke som Recensent, men som
kirkelig Modstander« og »indskyder Sagen fra den
blotte Læseverden for den almindelige Kristenheds
Domstol«, forvandler han en videnskabelig Debat til
en Religionskrig, i hvilken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
