Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bruges Anathemaer istedetfor Grunde, og optræder
ved denne Lejlighed som tidligere i Kraft af
selvtagen Myndighed som eneste Indehaver af
den eneste Sandhed. Kan denne Side af »Kirkens
Gjenmæle« saaledes ikke tiltale i og for sig,
men vel have sin Interesse som belysende et
karakteristisk Træk i Forfatterens Personlighed,
saa maa paa den anden Side Skriftets kirkehistoriske
Betydning stærkt betones. Thi i »Kirkens Gjenmæle«
have vi den første Udtalelse af den for Grundtvig
ejendommelige »kirkelige Anskuelse«. I Modsætning
til Clausens Skriftfortolkning stiller han den
kristelige Kirkes særegne Tro, der fra dens
Begyndelsestid har skilt den fra alle andre
Religionsbekjendelser. »Dette Ejendommelige nu,
som den ældste kristelige Kirke byggede paa, og
hvorpaa den var kjendelig ej blot for sine Fjender,
men især for sine Venner, det maa unægtelig findes
i enhver Kirke, der med Rette skal kaldes kristelig,
og det, paastaaer jeg, findes i vores, findes overalt,
hvor man gjør den apostoliske Troesbekjendelse til
det udelukkende Vilkaar for Indlemmelse i Samfundet
og tillægger Naademidlerne, Daaben og Nadveren, en til
Troesbekjendelsen svarende, altsaa saliggjørende Kraft.
... At denne Vej er udelukkende de Kristnes, og at
Troesbekendelsen, der danner den snevre Kirkedør, er
den uforanderlige, vi tro urokkelige Grundvold baade
for Troen og for Lærdommen i den kristelige Kirke, det
er en soleklar Sandhed, man kun kan tvivle om, naar man
ej vil tro sine egne Øjne, kun som en fortvivlet Løgner
modsige.« Troesbekendelsen og Naademidlerne have været
fælles for alle Kristne i alle Menigheder til alle Tider
og forenet de i Tankegang forskjellige kristelige Lærere
fra Irenæus til Balle; dette Grundkristelige maa
saaledes staa over al Skriftfortolkning, og kun den
Fortolkningsregel, at Skriften skal forstaaes efter
Troesbekjendelsen, har Kirkens og Historiens Støtte for
sig, hvorvel det maa indrømmes, at Reformatorerne ikke
havde Øjet tilstrækkelig aabent for denne Kjendsgjerning
og derved bragte Kirken ind under det exegetiske Pavedom,
som siden deres Tid har havt Magten over den.
Denne Hævdelse af Troesbekjendelsen som det Centrale i
det kristelige Liv er Udgangspunktet for Grundtvigs
kirkelige Anskuelse - den saakaldte »mageløse Opdagelse«,
ved hvilken vi nu foreløbig forlade ham i Aaret 1825.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
