- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
378

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oehlenschläger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Musa« bortvejrer Ængstelsen for dets Skjæbne ved
at pege paa Oehlenschlägers digteriske Storværk:

Sønner af Askur,
hvor kan I frygte
nu, at den danske
Tunge skal dø?

Ham,jeg har elsket
højest af Alle,
lod jeg jo fødes
paa Eders Ø!

GRUNDTVIG, der overrakte Hædersgjæsten en Laurbærkrands
fra danske Kvinder, endte sit Festkvad med de Ord:

Held os, Venner! Asa-Brage
slog Guldharpen midt blandt os,
gjør det end paa gamle Dage,
Fimbul-Vinteren til Trods!

Derom skal i Sang og Sage
Ry med Roes gaa op og ned,
med os klinker Asa-Brage:
Skaal for Nordens Enighed!

H.C. ANDERSENS Digt besang Poesiens Herlighed:

Der er et herligt Land,
det kaldes Poesien;
det naaer i Himlen op,
det rummes i en Rosenknop,
og Hjerte-Melodien
boer paa dets grønne Strand.

PALUDAN-MÜLLER sang for Nordens Kvinde, der skulde trykke
den evige Skjønheds Krands om Skjaldens Tinding:

En frisk og fager Krands til Valborgs Sanger,
som tidt Jer Sjæl har frydet, vi forlanger!
En Krands, hvis Skjønhed svinder
ej bort med Tid og Aar,
af Roser og Kjærminder,
der evig Ungdom spaaer.
Om hans Lok en Liliehaand den trykke!
Fagre Krands, Du Pant paa Livets Lykke,
fagre Krands!

HERTZ havde knyttet sin Sang til Fremstillingen af Ægirs
Gjæstebud og anvendte Billedet paa Oehlenschläger:

Du, som har manet
Norden af Fjeldet,
manet den op fra Ø
og fra Strand,
Skjalden at hilse
(Loptur er bunden)
atter har Aser
gjæstet vort Land.

CHR. K. F. MOLBECH aflagde Løftet paa den unge Slægts Vegne:

Viid, at vi, Du vakte,
vil din Harpe værne,
gjæve Skjald! naar sent Du
gangen er til Gladhjem.

Hvergang Stordaad øves,
skal dens Streng gjenlyde,
thi det høje Nordens
Hjerte slaaer i Harpen -

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0414.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free