Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Viggo Stuckenberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lyriske; den holder af at hvile i Stemningen, den
har bløde, vuggende Bevægelser og kan stundom give
Anledning til Benyttelsen af den Ytring, som den
naturlige unge Pige i »Sol« henvender til den
poetiske Vognlakerer: »De har faaet saa mange
besynderlige Ord i Munden i den sidste Tid.«
Den brede Dvælen i Skildringen af Lokaliteter og
Interieurer er en Efterligning af den samtidige
Novellelitteraturs Fejlgreb (S. 650) og virker
trættende, hvor den ikke gjør et komisk Indtryk,
som f. Ex. i »Asmadæus«. En Kat lusker over Vejen -
den har ellers intet med Handlingen at gjøre, men
maa dog beskrives omstændeligt:
»Da den saae Asmadæus, stod den stille, Øjnene blev
saa sorte som et begaaet Mord, derpaa langsomt lyse
som en uskyldig, nys udsprungen Skov; den hvide Hale
løftede sig ivejret som en Blomst, man binder op;
Tungen rødmede frem som fredelig Aftensol paa en
Rude. Katten lagde sig, og i den lille Dal lød det,
som snurrede en Rok paa en solbeskinnet Dørtærskel«.
I Fortællingen »I Gjennembrud« (1888) skal Student
Jørgen With Pag. 128 øverst modtage sin Forlovede
paa Kjøbenhavns Banegaard; hun ankommer først -
kjøndt der ikke er meldt Togforsinkelse - Pag. 131
nederst, og de mellemliggende Sider anvendes
til at beskrive Stationens indtil Trivialitet
bekjendte Udseende. Bogens Emne er forøvrigt den
attenaarige Ynglings erotiske Anfægtelser; det giver
Lejlighed til et og andet Tidsbillede fra Firserne,
bl. A. en ikke meget flatterende Fremstilling
af »det unge« og »det yngste« Danmarks Færd i
Studentersamfundet. Fortællingen »Messias« (1889)
indledes med Skildringen af den liberale Oppositions
Grundlovsfest i et af Provisorieaarene og tegner
flygtige Portraitrids baade af Førere og Menige. Der
gives et lidet tiltalende Billede af Datidens Ungdom:
dinglevorn Holdning og sløvet Følelse, undtagen
hvor der bydes stærkt krydret Føde; den begavede
Mogensen, Studenten, der først vil være Skuespiller,
kort efter faaer Lyst til Malerkunsten og derpaa
beslutter at rejse til Brasilien, er et Paradigma,
som synes at have Virkelighedens Liv. Helten selv,
Georg Jansen, er noget af en Digter, slaaer sig en
Tidlang paa Journalistik, kommer ilag med Socialismen
og faaer verdensforløsende Tanker. »Jeg troer, jeg
faaer udrettet Noget« - med denne hans Replik ender
Bogen. »Fagre Ord, en Mosaik«, (1895, andet Opl.
s. A.) er Historien om ungt Sværmeri og ungt Ægteskab,
Skygge over Lykken og dybere gjenvunden Forstaaelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
