Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sophus Michaëlis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1891 Skoleembedsexarnen i Fransk, Latin og Tydsk.
Romanske Sprog og Kunsthistorie have fornemlig
fanget hans Interesse; han har oversat det oldfranske
Digt »Aucassin og Nicolete« og skrevet adskillige
Kunst-Essays. Allerede i Skoletiden udgav han en
Digtsamling »Vintergrønt«, men fik sin egenlige
litteraire Debut med »Digte« 1889. Her findes saa
troværdige og stilfærdige Naturbilleder som i »Gamle
Stier«:
Jeg kjender det knudrede Pilehegn
med de grøngraa, raslende Blade,
som skinne saa nyvasket blanke i Regn; -
og rundt om Markernes Flade;
jeg kjender den slyngende Snerlevaand
med den hvide duggfyldte Tragt;
og Gjærdets knejsende Kongelys,
og Grøftens mylrende Pragt;
og midt paa Stien den sorte Snegl;
de store Skræpper tilhøjre;
fra Marken dumpende Kølleslag,
naar Drengene Kvæget tøjre;
hist ude lidt kruset blinkende Vand -
en Dam, hvor Køerne vandes,
og Markernes grønne og gule Felter,
der alle af Pilehegn randes.
Bløde Barndomsminder og den vaagnende Drift til rationel
Erkjendelse strides om Magten over den ganske unge
Digters Sind. Som han ved sin Moders Grav udbryder:
Mig har Du fostret med Smil og i Graad,
jeg var dit Haab og dit Liv:
Endnu lever dit Haab og aander dit Liv!
siger han i Digtet »Evangelium«, at selve hans blinde
Hug i Mørket mod Guds Tilværelse »beviser, at han lever
- i min Tvivl og Frygt«; men han føler sig dog stolt
over at have været med til at »støde til Gudestøtten,
saa den livløs faldt«, og han bebuder sejrssikker en
kommende Tid, da Mennesket vil »vove frit at vandre over
Verden ud og ej sin sunde Lykke skylde nogen Gud.« Men
som stemningsskiftende Lyriker kan han til andre Tider
se dette Maal i en næsten uendelig Fjernhed; saaledes
Digtet »Arv«:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
