Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sophus Michaëlis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slægten vil bygge et Babelstaarn:
i Himlen skal ind der rykkes; -
det styrter i Grus; paa den sunkne Ruin
nye Babler der bygges.
Hvert Slægtled er et Gigantertog,
der stormer Olympen med Brag:
Evig den selvsamme Ungdomstrods,
der lider sit Nederlag.
Hver Morgen hejses i Solens Lys
Banneret - Fremskridtets røde;
mod Aften er det en falmet Klud -
og alle »de Unge« døde.
Men Kampen fornyes af næste Slægt
og tærer paany dens Marv;
- dog, Haabet at storme Olympen engang
er Slægternes evige Arv.
Et Par Prosabind fulgte efter Digtene. 1891 »Synd«,
to Fortællinger ved Navn »Astrid« og »Nelly«, den
første en net ung kjøbenhavnsk Borgerpiges Decadence
formedelst Bekjendtskab med og Forliebelse i en
gediegen »Skuffebedrøver«, en veltegnet typisk Figur,
den anden en noget mere kombineret Skildring af de
Forhold og Omstændigheder, der berige en ung Mands
psykologiske Erfaring paa Bekostning af et noget
letsindigt kvindeligt Væsens Fremtid. Begge
Fortællinger gaa noget i det Brede, en Fejl, der dog
er endnu langt mere fremtrædende i »Vanemennesker«,
1892; allerede Indledningens vidtløftige og ganske
ørkesløse Debat om Kristendommen i vore Dage varsler
ilde i saa Henseende, og ganske rigtigt: hvor der i
Beretningens Løb nævnes Institutioner eller Begreber
som Hedningemissionen, Kunstlivet, Ægteskabet, Pressen
eller endog blot den litteraire Retskrivning, væves
Raisonnementets Vadmel i de trivielleste Mønstre, saa
Læseren staaer i Fare for derover at glemme Bogens paa
sine Steder fine og rammende Polemik mod
Vanemæssighedens evige Graat i Graat og let kan komme
til at overse det ironiske Træk, at mod Bogens Slutning
netop Vaneforholdet skimtes som den sandsynlig
forestaaende Udgang af en usædvanlig, fra Dagliglivets
Trit stærkt afvigende Episode i Hovedpersonens Liv. -
En ny Digtsamling, »Solblomster«, udkom 1893. Saa lyst
som Titlen er hele Indholdet ikke; ogsaa mørke Stemninger
komme tilorde, i det Hele en Følelsens Bevægethed, hvis
stærkt personlige Præg er disse lyriske Digtes bedste
Fortrin. Som udmærket ved Emnets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
